lørdag den 15. december 2012

Nissekonens værksted

I går aftes fik jeg pakket julegaverne ind til den ene del af familien. Det er så hyggeligt at pakke ind, og til sidst have en hel bunke gaver, som vi kan glæde andre med.



Jeg er dog ikke verdensmester med de store ideer indenfor gaveindpakning. Men som på så mange andre områder er blogland bare et fantastisk sted at få en masse gode ideer og inspiration. Så i år har jeg indkøbt manillamærker, som får et julemandsklistermærke på.
 

Jeg fandt noget bomuldsbånd i Rema, som jeg synes gør det rigtig godt på pakkerne. Det giver dem et mere hyggeligt look, end gaverne pakket ind i butikkerne.



Jeg har også en pakke selvhærdende ler liggende, men det blir i pakken. Jeg har set mange fine gavemærker lavet af leret i blogland. Men overskuddet har ikke været til at gå igang med det. Men så er det klar til at gå i gang med tidligt næste år. Nu skal jeg blot have pinnet alle de gode ideer i Pinterest.

Vi skulle have været op af i landet til familiejulefrokost  i dag, hvor vi så ville aflevere pakkerne, vi skal give 2. juledag. Men Mille reagerer noget mere på skoldkopperne end brormand, så vi har haft en lang nat med en meget trist pige. Hun har et utal af knopper i hovedbunden og en del i ansigtet.



Mads har ikke været så hårdt ramt af det, og er også ved at være ovre det. Og ja det er grød der hænger på næsen.

Vi har en dag i nattøj og stille og roligt tempo, hvor der skal skrives julekort - dejligt!

Hvordan bruger I jule-weekenden på?

2 kommentarer:

  1. God bedring til de små. Jeg kan godt huske hvor dårlige mine børn og manden var af at have skoldkopper, så sender lige noget overskud afsted i tankerne.
    Tak for de søde ord på min blog.

    Jeg melder mig også som læser her på din blog.

    Vi har gjort rent og handlet idag, så det er ikke det store juleståhej herfra.

    Kh. lis

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Lis. Havde din mand det som voksen? Er der ik noget med at det er farligt? Velkommen til :-) jeg er glad for du vil læse med.
      Kh Line

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...