onsdag den 27. maj 2015

Babynest

Hovsa, så fik den barsel da godt nok lige taget i mig. Jeg er kommet helt ned i gear og nyder at kunne lave lige det, jeg har lyst til. Og så er der selvfølgelig også nogle forberedelser, der skal føres ud i verden.

Jeg må nogen gange tage mig selv i bare at sidde og kigge ud i luften. Når jeg f.eks. ankommer til et sted i bilen, kan jeg godt bare lige sidde og stirre tomt ud i luften i et par minutter, inden jeg stiger ud, og begiver mig afsted.

Jeg har også haft en masse tid ved maskinerne. Det første rigtige babyudstyr der er kommet ud af det, er denne babynest. Mønsteret er fra Stof og Stil lige som stoffet. Da vi ikke kender kønnet, har jeg forsøgt at gøre den så kønsneutral som muligt. Jeg er ret vild med den lemongule mixet med det grå.

Jeg har lagt en 3 cm skummadras i bunden og fyldt siderne med fiberfyld. Begge dele fra Jysk. Jeg har ændret lidt i opskriften, da jeg har sat trykknapper i enden for at kunne tage skummadrassen ud, når den skal vaskes.

Jeg har faktisk været meget i tvivl, om jeg skulle sy en babynest, for det var ikke noget, vi manglede sidst. Jeg har hørt en masse godt om den fra andre, og med de to store, der sikkert rigtig gerne vil være med, kan jeg forestille mig, at det er et godt helle at have for baby.




God onsdag til dig :-)

tirsdag den 12. maj 2015

Bøger til salg

I mit oprydningsiver har jeg samlet nogle kreabøger sammen, som er blevet meget ensomme. De søger derfor en nye ejere.

Salgsprisen står under billedet. Fragten kommer oveni. Er du interesseret i en eller flere af bøgerne, så skriv en kommentar til indlægget eller send en mail på kahrkreation@gmail.com. Betaling kan foregå over mobilepay eller swipp til 51509936.

Bøgerne til salg er:

Strik huer vanter strømper pandebånd af Rachel Søgaard m.fl.

Nypris 200 kr, Salgspris 50 kr

Filt på den fede måde af Birgitte Breuning


Nypris 229 kr, Salgspris 75 kr

Hækl på den fede måde af  Birgitte Breuning

Nypris 200 kr, Salgspris 50 kr

Sjove sjaler til store og små af Ilona Petäjämaa

Nypris 230 kr, Salgspris 75 kr

 Design Strik af Jytte Slente

Nypris 150 kr, Salgspris 50 kr

Unikastrik af Jytte Slente

Nypris 105 kr, Salgspris 40 kr
SOS - sy og strik for begyndere af Sofie ElkjærJensen og Signe Søes-Petersen


Nypris 120 kr, Salgspris 40 kr

Nyt strik af Erika Knight

Nypris 100 kr, Salgspris 40 kr

Enkel strik til boligen af Erika Knight

Nypris 229 kr, Salgspris 75 kr

Klassisk strik af Erika Knight

Nypris 200 kr, Salgspris 50 kr

Vintagestrik og fashion af Sus Gebhard


Nypris 250 kr, Salgspris 75 kr
30 trendy tøfler af Benedicte Rathmann Hansen

Nypris 80 kr, Salgspris 30 kr

Strik og hækl tøfler, tørklæder og strømper af Stine Hoelgaard Johansen og Benedicte Rathmann Hansen

Nypris 100 kr, Salgspris 40 kr

På krogen af Tina Schou og Marianne Johnstad-Møller


Nypris 250 kr, Salgspris 75 kr
Broderi på den fede måde af Helle Mogensen

Nypris 229 kr, Salgspris 75 kr

Broderi af Tilde E. Grynnerup

Nypris 320 kr, Salgspris 75 kr

mandag den 11. maj 2015

Barselsstart

Endelig er den startet og den har været længe ventet - ca fra jeg startede på arbejde efter barslen med tvillingerne.

Jeg har en masse opgaver og projekter i støbeskeen. Jeg har tænkt meget over, hvad skal være klar inden baby kommer, og også hvad får jeg ikke lige tid til, når baby er kommet.

Det har givet mig en fin liste med ting at sy til baby og de to store, men også oprydnings- og sorteringsopgaver. Det betyder også, at der vil komme lidt til salg på bloggen, bla. en stor bunke kreabøger.

Nu vil jeg nyde resten af min latte hos den nye lokale kaffebar, inden turen går ud at handle og hente ungerne tidligt. Hvor er det skønt, det her barselsliv :-)

God mandag :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...