mandag den 26. maj 2014

Forårssæt til Mille

I morgen skal jeg starte på nyt job. Jeg går fra det private til den offentlige sektor. Hele denne process har taget en del af min energi. Det er desværre gået lidt ud over frekvensen af indlæg på bloggen. 

Det energi jeg har haft i overskud, har jeg brugt ved mine maskiner, så I skal da lige se den nyeste kreation.

Hos Rappe-Dikke så jeg en smart måde at sy raglan bluser med sømmen udaf, så det ligner coverlock søm. Rygstykket går ned i en bue, så det bliver en tunika.
 
Mille har fået et sæt med en grå/sølv tunika og et par matchende leggins. De er perfekte i det danske forårsvejr, hvor man aldrig kan vide, hvor varmt eller køligt det bliver.
 



Af erfaring ved jeg, at de næste par uger vil blive hårde med en masse nyt at lære på mit nye arbejde. Der vil derfor blive ved med at være få indlæg, men jeg håber, at I stadig har lyst til at læse med. Jeg læser med hos jer dagligt. Det er en dejlig aftenafslapning at cruise gennem blogland og se, hvor kreative I alle har været.

God start på ugen i morgen :-) 

Frugtpose

Da børnene startede i børnehave, havde jeg planer om at sy en schmancy-pancy frugtpose til dem, inspireret af alle de flotte frugtpose jeg har set i blogland. Da vi var på besøg i børnehaven, havde pædagogerne lavet en til dem hver - meget uinspirerende ensfarvet med navnet skrevet på med tusch. 

Dog forsvandt motivationen lidt - eller andre projekter med en højere prioritering meldte sig. Så jeg har faktisk aldrig fået syet nogen til dem. 

En af børnenes rigtig gode veninder henne i børnehaven - eller hendes mor - nævnte, at det kunne være rart med en ekstra pose. De udvalgte noget stof, og jeg udtænkte, hvordan navnet kunne blive skrevet på. Min symaskine kan brodere bogstaver, så der kom et lille mærke på med navnet.




Nu er motivationen kommet tilbage for at lave et par stykker til mine børn. Så jeg kan ikke afvise, at der snart kommer et par stykker mere på bloggen.

God mandag :-)

tirsdag den 20. maj 2014

Køkken-alrum update #1

Vi tilbringer rigtig meget tid i vores køkkenalrum. Det er temmelig stort med højt til loftet - 3,6 m, så der er god plads. I køkkenhjørnet er der en bord-ø, hvor der er plads til et par skamler, så man kan hænge ud, mens kokken er i gang.

I november købte jeg et par stager fra Normann i gul og koral. Det satte gang i tanker om, hvordan gul kunne blive en større del af indretningen.
Jeg fik indkøbt to skamler hos Trævarernes udsalg, som fik en omgang maling med dip dye effekt. Flügger blandede en farve til mig ud fra to på farvekortet. Den blev dog lidt mere pastel gul end, hvad jeg havde forestillet mig. Men med et par lag er den faktisk rigtig god.

Til påske fandt jeg nogle rigtig fine tulipaner i gul og koral, perfekt match til stagerne og skamlerne. Lige så stille begynder det at tage form :-)
 
 
 





lørdag den 10. maj 2014

Kjoler og sko til salg

Jeg har fundet lidt i klædeskabet, som bliver forsømt og fortjener nye ejere. Jeg sætter derfor lidt tøj og sko til salg som er nyt eller let brugt. Priserne er ekslusiv fragt.

Rützou kjole med kryds på ryggen, rosa, str 40, 86% viskose og 14% nylon, pris 250


Ganni kjole med pufærmer m læg, dyb ryg sort jersey, str M, pris 200


French Connection, creme og sort, str 40, aldrig brugt, pris 200


DKNY, brun og turkis, bomuld, nylon, rayon, str M, pris 100


Benedicte Utzon, grøn jersey, str S, pris 200



Oxmo, grøn gennemknappet kjole, med flæser på overdel, str L, pris 100


Saint Tropez, sort jersey kjole med vandfald og bindebånd, str s, pris 150



Rützou shorts, 100% bomuld crepe, str 36, pris 150



Wonders, str. 38. Hælen er 10 cm og plateauen er 3 cm. De føles derfor ikke så høje. Skindet er glat og lakeret skind i creme og pudder med et lille guld spænde. Brugt én gang. Nypris er 1099. Sælges for 550 kr.

Fly, str 38, Hælen er 6 cm høj, firkantet og med nitter. De er brugt få gange. Pris 500


Fly, str 38, kilehæl på 6 cm, to farver grøn, pris 550


Hvis du er interesseret, skriv en kommentar nedenfor eller send en mail.

Ha en dejlig lørdag :-)

onsdag den 7. maj 2014

Børnelogik

Jeg elsker at have børn på 3, som ser verden fra et helt andet perspektiv.
 
Som vist tidligere ligger vores hus lige op af en hestemark. Nogle gange fodrer vi hestene med rugbrød, og Mads er meget interesseret i dem og står gerne lige foran hegnet og enten kaster brød ind eller giver det med flad hånd.
 
Den anden dag, da vi stod og kiggede på en hest på naboindhegningen, sagde han med store øjne: "Se mor, hesten spiser popcorn!" Ja, hvorfor ik?!
 

En anden ting jeg gerne vil dele med jer, kom fra Mille, da vi kørte forbi mit arbejde på vej til Universe. Jeg siger: "Det er mors arbejde. Det er derinde, jeg sidder med min computer og er til møder hver dag, når jeg har afleveret jer i børnehave". Mille: " Er der også madrasser og ribber, så du kan lege og lave kolbøtter?" Jeg nænnede ikke at fortælle hende, hvor kedeligt det er fra børnehøjde at gå på arbejde.

I dag skal vi ud og besøge farmands arbejde. Han arbejder med logistik og lager, og har på et tidspunkt fået en postmand Per, som står på hans skrivebord. Den har børnene hørt meget om, og de glæder sig helt vildt til at se postmanden, og alle pakkerne. Nu håber jeg bare ikke, at de bliver for skuffede, når de opdager at det bare er et rum fuld af skriveborde og ikke tumlerum med masser af leg...

I må ha en dejlig dag :-)

mandag den 5. maj 2014

iPhone sleeve til søs

Min søster havde fødselsdag for ikke så længe siden. Og hun skulle selvfølgelig have lidt hjemmegjort.
 
Det blev til et Iphone sleeve i filt med neon koral detaljer.


Jeg har lavet en DIY på sleevet som du finder her.

Ha en rigtig god mandag :-)

fredag den 2. maj 2014

Milles sommertøj #2



Næste sæt i Milles sommergarderobe er dette sæt med kort ærmet t-shirt og shorts. Af detaljer kan nævnes, at t-shirten har pufærmer, og shortsene har læg, sidelommer og snyde gylp. Jerseyen er fra blogtræffet i Toftlund i efteråret. Vi fik hver 1/2 m fra Kikkenborg Stof. Det passer perfekt til et par t-shirts i str. 92. Stoffet til shortsene er også fra lageret og er noget (meget krøllende) bomuldsstof.

Mille er vildt glad for sættet, og det har allerede været i brug flere gange med strømpebukser under. Så fiks!


Nu har jeg bare at sige: kom sol, kom sommer, kom varme!

God weekend

torsdag den 1. maj 2014

Påsken

Ups, så gik der lige 2 uger uden indlæg. Der har været fuld gang i det virkelige liv med arbejde, familie og en masse tanker om at få det hele til at hænge sammen. Det tyder på, at enderne kommer til at nå sammen, så jeg har fået fornyet energi til at skrive indlæg og dele mine oplevelser og krearier med jer.

Jeg har lidt indtryk fra Påsken som I ikke skal snydes for. Den gik med en masse hyggelige timer sammen med familie på kryds og tværs. Nogle af de beskrivende ord er homemade klipning, trehjulede cykler og æggefinding. Vi kom godt rundt i landet og vejret var med os.


Hjemmelavet frisørsalon med spejl holdt af skammel holdt af min fod...

Den første frokost på terassen i år

Mariager Bøgeskov på nippet til at springe ud

Mor, mine ben er trætte!

Indvielse af tre-hjulede med mor på slæb

Min elskede kusine får et lift


Æggefinding skydes igang

Der gåes all-in

Det nyeste skud på stammen bydes velkommen

Mit personlige æg

Mit personlige æg
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...