Glædelig jul

Dagen er oprundet og jeg sidder dejligt afslappet og ser Bamses julerejse sammen med børnene. Vi skal holde jul hos min svoger i år. Det er min første jul med svigerfamilien - faktisk første gang jeg skal holde jul uden mine forældre. Spændende om det kan fungere i en alder af 34... Men det er også første jul min svoger og hans børn skal holde jul uden deres mor, som tabte en lang kamp mod kræften i juni. Så aftenen bliver fejret med et kæmpe savn.

Vi står for ris ala mande og mandelgave. Vi har været igennem mange overvejelser om hvad der kunne være en god mandelgave til en på 2, 9, 11, 34, 40, 42, 67 og 69 år. Min mand fandt på Rasmus Seebach Live med dvd og cd. Det er da musik de fleste kan lide. Mandelgaven er pakken ind i pink papir med neongul mursnor. Den behøves jo ikke ligne alle de andre gaver.

 

Gaverne er pakket ind, og pakket i de rette poser. Julekortene er skrevet - de bliver givet 2. juledag til min side af familien. Så her får I billedspam fra d. 23.

 

snestorm med iskrystaller på vinduerne

Julekort med billede af børnene

Papirlers hjerterne pryder gaverne.

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul sammen med jeres kære.

 

Julefreden har lagt sig

Åh endelig juleferie! Klokken har slået sluk-computeren for i år, og vi har endelig fået juleferie. Det er voldsomt tiltrængt. Ungerne er nu begge syge med forkølelse og feber, og jeg nærmer mig vist samme tilstand. Så der kommer ikke meget fart på i denne weekend. Vi kan nå de sidste projekter, få pakket de sidste gaver ind, og så er vi klar til den 24.

I sidste weekend havde jeg den mest trælse fornemmelse i kroppen. Der var 1000 ting, jeg gerne ville nå, ting jeg gerne ville, vi lavede med børnene for at få nogle juletraditioner, et job der pludselig krævede noget ekstra, syge børn, et hus der skulle skrives under på og og og. Jeg tænker, at det må være sådan det føles, når man får stress. Jeg kunne slet ikke finde ro i mig selv. Men efter at have sagt til mig selv, at jeg måtte sætte forventningerne ned og hygge mig med min familie i stedet og nå hvad der SKULLE nås, blev det bedre. Som en kollega sagde til mig, så kommer julen, om man vil det eller ej. Vi skal bare være glade for, at vi har hinanden og har det godt. Og det er jo så sandt som det er sagt. Så må opbygning af traditioner og ting vi ikke har nået, vente til næste år.

Så nu har jeg sagt til mig selv, at jeg når det, jeg når, og jeg skal gøre det, der gør mig glad og giver mig energi. Så må det andet vente.

Jeg har derfor prøvet kræfter med papirleret igen... (øh det var det ikke det der drænede mig for energi sidste weekend??) Tjo, men jeg fik koden knækket, da jeg købte noget fint sandpapir - det fineste man kan få. Og det rettede simpelthen op på det, jeg ikke var helt tilfreds med i min første batch. Så jeg måtte på den igen.

hjælper tørringsprocessen lidt på vej i ovnen

Denne gang har jeg lavet små hjerter til at sætte på pakkerne og måske lave armbånd af, juletræer og flere store hjerter til ophæng. Juletræerne har fået glasperler på som pynt.

Det hele har fået en god tur med sandpapiret.

Jeg har spraymalet nogle af hjerterne guld, så det ikke bliver hvidt det hele. Jeg kan godt lide den hvide farve, leret har, men det gør jo ikke noget, at det hele ikke er ens.

 

Nu skal jeg bare have pakket det sidste ind, og eksperimentere lidt med figurerne kombineret med indpakning.

 

Selvom helbredet ikke er helt i top, tænker jeg, at jeg alligevel vil drage til pigekomsammen med en flaske rødvin under armen. Det må bare til engang i mellem, altså tøsehygge og rødvin :-)

 

God fredag aften til alle - og god opstart på juleferien :-)

Fugle og hjerter

 Jeg har arbejdet videre på min forsøg på at lave papirlersophæng.

Jeg synes dog, at det her hjulpet lidt efter de har fået snor i og perler på. Nu skal jeg bare lige i Silvan og købe noget fint sandpapir, så de kan blive pænt afrundet i kanterne.

 

 

 

 

Jeg ved godt at man ikke må sige at man glæder sig til næste fase af børnenes udvikling og så videre. Men jeg glæder mig til, vi kan lave projekter sammen, uden at det skal spredes over hele stuen. Mille nærmer sig den aldet, for hun var helt vild med perlerne. Tog dem op af glaset, sorterede plastikperler fra og små skalder og lagde træperlerne ned i glaset igen. Og den proces gentog sig igen og igen. Eller også er det bare pigebarnets sirlighed, der står i stærk kontrast til drengebarnets forsøg med hvordan alting lyder når det bliver kastet. For han fik også nogle perler som i løbet af 1 minut var kastet ud over hele stuen.

De næsten færdige ophæng kom til at se således ud:

Jeg bøvler dog stadig noget med papiret. Jeg har ikke arbejdet så meget med papir før, så jeg har brug for fifs. Hvordan får man bøjet papiret pænt?
Noget andet er, at papiret ikke er farvet på begge sider, og den ene side er hvid og den anden grøn med prikker på. Og det ser ikke særlig pænt ud. Kan man få papir, der er farvet på begge sider?

Og så tog vi en stor beslutning i weekenden, men den vil jeg lige vente til i morgen med at dele med jer.

Man skal aldrig gå ned på udstyr

plejer min mand at sige. Og når han påtænker at begynde en ny motionsform eller hobby, er det første han gør at anskaffe sig alt udstyret. Det har jeg altid rynket lidt næse af og tænkt havde noget med hans køn at gøre.

Selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, og jeg selvfølgelige har en klar forventning om, at det bliver mellem os, er jeg i dag faldet i samme fælde. Jeg havde dog købt en pakke papirler i forvejen, som jeg havde sat i venteposition til næste år. Men jeg kunne ikke dy mig. Og efter at have surfet blogland tynd for at finde fif og inspiration, hankede jeg op i sønnemanden og vi tog til bys. Jeg er endt med at have anskaffet mig en del sager, så jeg er klar til at lave fugle, armbånd, gavetags osv.

Hjemmelavet stempel - HUSK DET SKAL VÆRE SPEJLVENDT - ubrugeligt!

Men jeg synes ligesom, at resultatet er udeblevet. Eller - jeg er ikke helt tilfreds med dagens første forsøg ud i papirler.Hjerterne er fine glatte og standset ud vha kageform. Fuglene er dog ikke særlig pæne, fordi jeg rullede leret om og skar fuglene med en spisekniv. Det betyder dog at overfladen er meget ujævn - selvom jeg glattede og glattede med våde fingre.

Om udeblivelsen af det perfekte resultat skyldes en meget syg lille frø, der har fået høj feber af skoldkopperne, og allerhelst vil have sin mor, kan også have noget med sagen at gøre. For det var meget gåen frem og tilbage til leret. Eller om det bare er fordi, jeg skal lære det, ved jeg ikke. Men hvad jeg ved er, at jeg allerhelst vil kunne alt fra starten. Og jeg derfor tit dropper at arbejde videre med nye ulærte projektet, fordi det kræver, at jeg øver mig.

Men figurerne får lige en chance med bånd, perler og papir i dag. Så må jeg se om tiden - og motivationen - byder flere.

God tredje søndag i advent.