Sidste weekend var jeg afsted på
Marapytta sykursus i Århus. Og jeg kan kun sige en ting: I LOVE IT!
Det er efterhånden blevet en tradition, at jeg er afsted på en weekend workshop i Februar. Det er 3. gang, og jeg er langt fra færdig! Da jeg kørte hjemad søndag aften - svævende på den kreative bølge - planlagde jeg, hvad jeg vil sy næste gang. For der er SÅ meget nyt at lære hver gang, og Line har mange mønstre endnu, som jeg mangler at stifte bekendtskab med.
Kurset foregår i de lokaler, hvor jeg lærte at sy for 10 år siden ved FOF. Og alle de regler og den grundighed jeg lærte, bliver sat til vægs af Line skønne tips og tricks. Og det mest fantastiske er, at det giver et så meget bedre resultat. Line går ind for at sidde med stofferne i hænderne og bearbejde det, i stedet for at presse og bruge nåle. Glem grundigheden og bare gør det!
Denne gang havde jeg ønsker om at lære at sy usynlige lynlåse pænt, lave belægning i nakken som på sweats og at sy nogle japanske modeller the Marapytta way. Jeg fik hurtigt tilnavnet Stræber-Line, da jeg altid har en liste så lang med modeller, jeg gerne vil sy. Denne gang havde jeg også forberedt to ting hjemmefra. Vingekjolen i dette indlæg var klippet og rynket hjemmefra, så jeg kunne komme i gang med at sy fra 1. minut. Tiden skulle bruges effektivt!
Jeg har syet kjolen en 6-7 gange til gaver, men finishen har aldrig været helt perfekt. De ses
her og
her. Jeg har forsøgt at komme ud af det ved at presse og bruge nåle. Men det blev aldrig helt godt. Line havde en lidt anderledes måde at gøre det på. Det krævede ingen presningen og ingen nålen men simpel brug af fingrene. Og det blev SÅ fint. Meget bedre end mine andre modeller. Mille fik kjolen, da jeg kom hjem, og hun var elle-vild!
Billederne taler vist for sig selv.