Det mælkedrengestribede har virkelig stået for skud. Jeg opdagede, at jeg havde to store stykker liggende på lageret. Sikke hukommelsen dog kan svigte, når man står i stofbutikken og er fuldstændig sikker på, at der ikke er noget i skabet. Jeg fandt også noget tripel-kantebånd i gemmerne, som jeg indkøbte for et par år siden.
Så med "råvarer" fra lageret, har jeg syet et par posebukser med lommer hele vejen rundt. De ser derfor ens ud på for- og bagside. Lommerne er foret med grøn bomuld. Så den grønne farve gå igen. Hvis det ikke var fordi jeg er størrrelsesblind, ville det blive et par fine sæt med matchede t-shirts fra dette indlæg. Men t-shirtsene er lige til den lille side, og disse bukser er så lange, at Mads nok først kan passe dem, når han er 5. Så de må en tur i gemmerne, indtil hans ben er blevet lidt længere.