lørdag den 30. november 2013

Opvarmning til 1. december

I sidste weekend lod jeg startskuddet gå til julen ved at tage nogle grene ind og hænge er par ting på. En af de solrige dage fik jeg fanget en solstråle og noget godt lys.



I ugens løb har jeg også varmet lidt op med stjerne with a splash. Kraftigt inspireret af frk. Hansen.


I aften vil jeg tage julekasserne frem, og pynte op for første gang i vores hus. Og i morgen tidlig vil børnene vågne op til et julepyntet hus, adventgave og en nogle fine julekalendre fra bedsteforældrene.

Hvad vågner dine børn op til af julerier i morgen?

Ha en dejlig dag :-)

torsdag den 28. november 2013

Huen med "hår"

Som skrevet i mit foregående indlæg har jeg strikket en hue til Mads. Men han nægter at gå med den.

Det har ellers været lidt et arbejde at lave den, da den er strikket med meget kraftig inspiration fra en af Stines huer. Købte hendes opskrift, men ville gerne strikke den i natur uld, hvilket er nogle pinde større end opskriften. Så jeg måtte ændrer en del på mønster og maskeantal.


Men nu vil knægten ikke gå med den, da det er uld. Hm.

Har du en dreng, der ikke er uld-forskrækket og er du interesseret i at købe den, er den hermed sat til salg. Den passer en str. 3 - 6 år og koster 199,- incl porto. Bundfarven er brun og mønsteret er råhvidt og grønt.

Ha en dejlig dag :-)

tirsdag den 26. november 2013

Elefanthuen

Pludselig skal jeg da lige love for at det kolde vejr er kommet. Med rim på græsset og is på bilen er det vist tid til at få lavet en god hue til børnene.

Da Mads ikke just er imponeret over hans strikkede hue, fordi der er "hår" på, fik jeg travlt med at sy en elefanthue til dem begge.






De er syet i kogt uld og med jersey som foer efter Stof2000 mønsteret med ændringer i f.eks. ribkanten. Milles har fået en lille pingvin på siden.

Nu har de varme ører og hals og Mads er glad for sin hue "uden hår"!

Ha en dejlig dag :-)

fredag den 22. november 2013

Fødselsdagsgaver til Moren

For en uge siden kunne vi også fejre min fødselsdag. Det lykkedes faktisk at blive fejret af min familie i år, da jeg havde fødselsdag om fredagen, som vi holdt børnenes - og lidt min - fødselsdag om lørdagen. Min familie kom derfor herned og vi holdt en hyggelig fødselsdagsmiddag bare for MIG :-)

Jeg blev dejligt begavet - mest med interiør gear.

pigge-keramikskål fra Århus
 
Plade til kubusstagen
 
Hay Viskestykker og cirkeludstanser
 
House Doctor smykkeskrin til make-up gear
 
Dette års farve fra VIPP
 
Nu er jeg gået i tænkebox med julegaverne. Det er ulempen ved at have fødselsdag så tæt på jul. Det er mange ønsker jeg skal finde på... Hvad ønsker du dig til jul?
 
Ha en rigtig dejlig weekend :-)

torsdag den 21. november 2013

Dejlige blogland

Jeg er så heldig at have gjort mit første bytte i blogland. Skønne Stine viste en bluse i noget lækkert jersey for et par uger siden. Stoffet var desværre udsolgt, men så tilbød hun at bytte med 1/2 m - perfekt længde til et par bluser i Mille-størrelse. Udover jerseyen var der også lidt andre lækkerier med i pakken - Tusind tak, Stine :-). Det er bare SÅ hyggeligt med nye bekendtskaber og udvekslinger i blogland :-)

 
Nu skal Mille bare smide bleen, så hun ikke længere bruger bodystockings. For så skal jeg for alvor igang med at sy bluser til hende. Men hun er ikke sådan at overtale. "Der kommer jo ikke noget, Mor!" Og så hopper hun af igen. Ja ja ja, det kommer i den rækkefølge, det kommer. Men nogen gange kan det være lidt svært at have tålmodigheden.
 
Ha en dejlig dag :-)

onsdag den 20. november 2013

Den store fødselsdagsweekend

I weekenden kunne vi fejre børnenes 3-års fødselsdag med hele familien. Det betød store bagedag og en masse dejlige gaver til børnene.





I går var datoen for deres rigtig fødselsdag. Det blev fejret henne i børnehaven med 60 pølsehorn og 40 kanelsnegle. Da vi har en af hvert køn, er det både drenge og piger fra årgangen, der er med. Og 30 3-årige kunne jeg ikke lige overskue hjemme hos os selv. 30 4 årige er måske mere overskueligt... Det må tiden vise om et års tid.

En ting er ihvertfald sikkert: jeg trænger til weekend nu!

Jeg er desværre begyndt at få rigtig mange spammeddelelser, så jeg har sat filter på, for at undgå computergenererede besked. Jeg håber, I stadig har lyst til at lægge en kommentar, så længe det står på :-)

Ha en dejlig dag :-)

torsdag den 14. november 2013

Stilleben og stolehvil

Som mange andre i blogland skriver om, er jeg også fanget i sofaens dejlige favntag om aftenen. November måned er for alvor også opstarten på hyggelige stearinlys om aftenen og et dejligt strikketøj mellem fingrene. Jeg har samlet et lille rille-stilleben i en kaleido bakke. Resten er fundet i Tiger, Søstrene G og Bilka.
 

Lyshus og fugl i "båd" sammen med sit æg
 November måned er også for alvor tiden med de mørke morgener. Mille er et rigtigt B-menneske og i forvejen meget svær at få igang om morgenen. I morges fandt hun en alternativ måde at bruge sin stol på. Lille pus!


Ha en dejlig dag i det klare kolde vejr :-)

tirsdag den 12. november 2013

Opskrift på lakridsmandler

Til blogtræffet i Toftlund havde jeg lakridsmandler med. Jeg blev spurgt om opskriften og den kommer her:


Ingredienser:

200 g mandler
3 tsk rapsolie
Lakridspulver (ikke granulat)

Tørsteg mandlerne (med skin) på en pande, indtil de har en gylden farve. Tag panden af varmen og hæld rapsolien over mandlerne, og fordel olien godt.

Hæld mandlerne på et stykke bagepapir og drys lakridspulver over og bland godt. Lad mandlerne stå og køle ned på bagepapiret. Hvis de er blevet for fedtede af olien, kan de varmes i ovnen i 45 min ved 75 grader.

God fornøjelse :-)

fredag den 8. november 2013

Vinterhuen

Den før-omtalte hue er nu blevet færdig. Nu med rette bredde og længde. At den er baggy, er helt perfekt, for trods jeg på disse billeder har hængehår, har jeg som oftest hestehale eller knold. Og der er god plads til garnet inde i huen :-). Jeg er blevet inspireret her og fundet en opskrift her. Jeg har dog lavet nogle ændringer i den, bla. med ribkant.
 



Sådan?

Eller sådan?


Med huen færdig har jeg fået blod på tanden til at fortsætte med min cardigan, som har hvilet i temmelig lang tid. Bullen og det ene ærme er færdigt. Nu mangler jeg så det andet ærme og bærestykket. Det er super nemt at strikke en cardigan, når det foregår på rundpinde. Det betyder dog, at den skal klippes op tilsidst. Det har jeg prøvet før, men det er stadig med en lille smule frygt, at jeg skal sætte saksen i den. Den tid, den bekymring.

Ha en rigtig dejlig fredag i det flotte vejr og god weekend :-)

tirsdag den 5. november 2013

#6 Babysmækbuks med foer

Jeg ved godt, jeg har lovet, at der ville gå lang tid, inden jeg viste flere babysmækbukser. Men nu kom der lige en bestilling ind af døren på den sædvanlige babybuks, men med foer. Så dem skal I da også lige se.




Ændringen ift. de andre babysmækbukser, jeg har lavet, er selvfølgelig foeret, men også at selen ligger udenpå. Jeg har lavet to knaphuller på hver sele, så det ikke er nødvendigt at flytte knappen.

søndag den 3. november 2013

Weekendhygge med Ole og nålen

I morges har vi bygget med Lego Duplo og lavet en fin garage til Ole Kittys traktor. Eller som andre vil kende den: Hello Kitty. Hjemme hos os er det Ole, og jeg kan ikke lade være med selv at sige det, for det lyder så sødt, når børnene siger det med fuld overbevisning.

Vi kan se hinanden igennem garagen :-)

Ole Kitty bakker ud

Mens børnene legede med Ole Kitty, har jeg hygget mig med min hæklenål og et projekt, jeg troede ville være færdigt for længst. For et par weekender siden fik jeg hæklet en stor lang hat, og den var virkelig stor - for stor! Så den blev trevlet helt op igen, og er nu godt på vej til at fremkomme i den rigtige form.


Ha en rigtig dejlig søndag :-)

fredag den 1. november 2013

Servicemeddelelse

Jeg er så småt ved at planlægge børnenes julegave (og vores juleferie). Det er ved at være tid til, at børnene får en juniorseng.  Det tænker jeg, at julen kan være en god anledning til, da vi nok kommer til at bruge lidt energi på at overbevise børnene om, at de skal blive i deres seng, når de bliver puttet.

Når man skal sove i juniorseng, skal man da også have en lampe. Og jeg har set mig varm på Ferm Livings farvede lamper.

Mads' julegave
 
Milles julegave


Og nu kommer vi så til servicemeddelelsen. Netop denne weekend har by&my 20% på bl.a. Ferm Livings lamper, og jeg har købt en til dem hver :-) Kig forbi deres blog, hvor rabatkoden står.

Og med denne meddelelse vil jeg ønske jeg alle en rigtig dejlig weekend.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...