mandag den 14. april 2014

Vinder af give away

Mange tak for deltagelsen i min give away om et sæt pige-junior sengesæt. Der er nu trukket en vinder, og den heldige vinder er... 


Diana deplace med kommentaren: åhhh det vil Lærkemusen da elske. Stort tillykke :-)

Jeg har skrevet en mail til dig.

God aften :-)

søndag den 13. april 2014

Sidste chance...

for at deltage i min give away.  Følg dette link for at deltage. Der vil blive trukket en vinder i morgen kl 20.

torsdag den 10. april 2014

Reminder om give away


Jeg har en forfærdelig travl uge på arbejde, hvor der hverken bliver tid til krearier eller familien. Puha jeg glæder mig til påskeferien starter i morgen!

Jeg vil dog lige minde om min give away, hvor du kan vinde et juniorsengrsæt. Skriv en kommentar her, og meld dig som fast læser på Bloglovin' så er du med i lodtrækningen. Den heldige vinder bliver fundet på mandag den 14. April.

Pøj pøj :-)

mandag den 7. april 2014

Testdag i Universe








Sidste weekend var vi heldige at være inviteret til testdag i Universe. En god veninde, der arbejder der, inviterede os - sammen med 1300 andre - til at teste parken, inden den skulle åbne officielt i lørdags.
 
Det er rigtig spændende med alle de forskelligartede aktiviteter - et meget oplysende sted, f.eks. hvordan man producerer energi, hvordan lyn opstår og andet science stas. I år har de åbnet en ny aktivitet - Pixielineland. Det er en helt by, hvor der er spil i hver butiksvindue, som børnene kan spille.
 
Mads var mest nysgerrig på, hvordan deres rutchebaner var, så vi drønede hen til den første og bedste legeplads. Det er det gode ved parken, at der er noget for alle aldersgrupper.
 
Vejret var som bestilt, og vi nød solen og det lune vejr. Og en lille bitte is :-)
 
Denne weekend har været nedtælling til en meget travl uge på arbejdet. Børnene er et par dage på ferie hos farmor og farfar, men vi knokler en vis legemsdel ud af bukserne.
 
God uge til alle :-)

torsdag den 3. april 2014

Milles sommertøj #1

Vi er så heldige at vi er blevet inviteret til Tyrkiet i en uge i Juni af mine svigerforældre. Min svigerfar fylder 70 og det vil han gerne fejre ved at invitere børn, svigerdatter og børnebørn sydpå.
 
Det satte en masse i gang i mit hoved, bla. tøj til børnene. Og det virkede derfor helt oplagt at påbegynde syningen af sommergarderoben.
 
Det første der er kommet igennem maskinen er en kjole. Den er gennemknappet på ryggen og meget luftig - perfekt til varme himmelstrøg. Ærmerne er kantet med matchende tyrkis kantbånd, som ligger inde i ærmet.




Jeg skal lige have fat i nogle matchende strømpebukser, så kan Mille vist godt begynde at bruge den nu.

Stof og knapper er fra Stof og Stil og mønstret er fra Ottobre 3/2012.

Ha en dejlig eftermiddag :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...