torsdag den 2. august 2012

Oprydning og udskiftning

Nu er det blevet tid til at pakke endnu en børnestørrelse væk og finde et nr større frem. Jeg bliver så trist, når jeg skal pakke det væk, for det betyder jo at børnene bliver større. Det går bare alt for hurtigt! For et par dage siden så vi det video, vi har optaget, da de var helt små babyer, og der gik det op for mig hvor store de er blevet, og hvor fantastisk det var at være hjemme på barsel med dem. Hvis der bliver en barsel igen tager jeg altså alt hvad der kan tildeles!

Men at finde en ny tøjstørrelse frem betyder også at flere af mine egne kreationer kommer i brug. Jeg har det med at sy det lidt for stort, dels så det rigtig kan blive brugt også selvom det er lidt stort, og ikke bliver for småt for hurtigt. Og så fordi tiden til at kreere tit kommer i stimer, så der bliver produceret en masse på en gang, og så er der en lang research og inspirationsindsamlingsprocess igen.

Noget af det der er kommet frem fra gemmerne er bl.a. et par røde velourbukser med svampe og et par bomuldbukser med grøn pipingbånd, som Mille nu endelig kan passe. En anden ting er en lille denimspencer fra villervalla som jeg købte, da hun var helt lille. Hun er også ved at have en størrelse nu hvor kjoler begynder at fungere til den lille størrelse.

I skal da lige have syn for sagen. Også af mine to guldklumper, selvom de var lidt svære at få til at agere modeller.







Det sidste billede viser også den evige kamp om tingene. Denne gang er det spejlet som Mads vil have eneråde over.

Ha en god dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...