torsdag den 15. august 2013

Kvinder KAN bakke med trailer!

Jeg har simpelhen overgået mig selv og kan slet ikke få armene ned!

I ferien kørte jeg en smut 300 km nordpå op til mine forældre med en trailer efter mig. Jeg skulle op og hente nogle møbler, der var blevet nøje udvalgt til at få plads i vores hjem. Da min mand højst sandsynligt ikke ville være hjemme, når jeg kom tilbage, måtte jeg lige lære at bakke ind i indkørslen, inden jeg tog afsted. Én prøve-bakning og afsted det gik.

Jeg fik fyldt trailer og bil, og drog sydover igen. Det indebar 3 gange bakning med trailer og endda 3  succesfulde bakninger med trailer. Derfor tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne køre forbi IKEA på vejen. Og ikke om det også gik helt perfekt. Jo jo!

Da jeg kom hjem, var mand og svigerfar der, og jeg bakkede ind i indkørslen, under skarp overvågning. Og ros fik jeg :-) Jeg er så stolt, og ved enhver given lejlighed må jeg dele min nye kundskab. Så værs'go - I skulle da også lige have den med :-)

Et af de møbler, der blev bragt med hjem, er den lille kommode, der danner bunden af vores billedvæg. Den har oprindeligt stået i min farmor og farfars udestue - kaldet hanehuset. Nu stod den i et sommerhus, som er til salg. Kommoden ville komme til at indgå i handlen ved salg, og det kunne jeg ikke lade ske. Jeg var så heldig, at jeg fik den af min søde tante og onkel efter at have spurgt pænt.




Da det nye Boligmagasinet dumper ind af brevsprækken, ser jeg, at min kommode er i. Altså ikke min, men en magen til.

 
Og at gå fra ikke at vide noget om den til, at det er en designer kommode designet af en Kai Kristensen, er da et udemærket fund.
 
Nu har jeg en kommode fra begge sider af min familie i mit hjem. Min mormors pigekommode lavet af overskudskasser fra Sønderborg Margarinefabrik og en designer-kommode fra min farmor og farfar hjem. Meget beskrivende for de to familier jeg er sammensat af - en købmandsfamilie og en direktørfamilie. Og tænkt engang så kan denne sammensætning bakke med trailer - om hjørner :-)
 
Ha en dejlig dag :-)

12 kommentarer:

  1. Wauw Line, du er da for sej. Jeg har også udfordret mig selv, nu hvor vi har købt brun retro campingvogn SKAL jeg altså lære at bakke med den. Heldigvis har vi på arbejdet en enorm p-plads så der er plads til at dumme sig imens jeg øver :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også bare helt oppe at køre over det :-) Som min mand siger, gælder det om at køre helt langsomt og se hvordan den reagere, og er det ikke helt rigtig kan man bare køre frem igen. Så en god portion tålmodighed (og en på sidelinien til at sige hvor langt der er hen til noget man kunne komme til at ramme...) er alfa omega ;-)

      Slet
  2. fedt!
    Det har jeg bare ikke f+ået lært selv om jeg har kørt med traktor .-) men jeg er god til at koble af og dreje traileren rundt... når den ikke er for tung !
    Og fede historier om kommoderne- jeg har en stol af Kai K- og den har min farmor som var husmandskone købt til min far som var landmand... så hun vidste nok heller ikke at han var en særlig designer ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også min plan b - at koble af og dreje rundt. Og så kan det jo aldrig gå helt galt.
      Jeg synes det er SÅ hyggeligt at have noget omkring mig, som har været i mine bedsteforældres hjem, og tænkte på hvad møblerne har set og hørt :-)

      Slet
  3. Respekt. Flot klaret at du kan bakke med trailer. Det har jeg endnu til gode at lære.
    Og sikke en flot kommode du fik med hjem.
    den var da så bestemt turen værd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også virkelig glad for den - den var bestemt turen værd :-)

      Slet
  4. Lækker lækker kommode! Den kan jeg godt forstå du er glad for:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er mit første og eneste teak møbel og det kan bare ikke blive bedre :-)

      Slet
  5. Totalt respekt mht traileren.... Det der kontra et eller andet, det går fuldstændig i kludder for mig de gange jeg selv har forsøgt!
    Totlat tilladt at prale med det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er som om man skal gøre lige modsat af hvad man finder naturligt. Læg hovedet i baglommen, så går det...

      Slet
  6. Åh, den er så fin - jeg sukkede også da jeg så den i Boligmagasinet ;-) Og et KÆMPE skulderklap for trailerbakning - det må man godt prale med!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tar også hver en chance der kommer :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...