mandag den 23. juni 2014

Louisa kjole

Jeg er blevet helt pjattet med at finde mønstre på nettet. Det er godt at få udvidet sin horisont, så det ikke altid hedder Onion, Stof2000 eller Minikrea. Med adgang til en printer og en saks er man godt på vej.
 
Mille har fået en kjole, hvor mønsteret er fra Compagnie M. Et hollandsk firma der laver de fineste børnemønstre.
 
Denne kjole hedder Louisa. Der er et hav af variationsmuligheder af stofvalg og sammensætning. Jeg har valgt den klassiske med ens stof på alle dele og et kantbånd på den store lomme foran.
 
Jeg har brugt fra lageret, bortset fra knapperne. Det er nu fedt når man kan komme i gang med et projekt en sen aften, uden at skulle have passet indkøb eller ventetid på levering ind i den kreative proces.
 
Stoffet er babyfløjl fra Stof and Stuff, og lynlåsen er en jeg har arvet fra min mormor. Det er så hyggeligt at sy noget, hvor der indgår nogle af hendes ting i.
 
Nakken har jeg afsluttet med et kantbånd, i stedet for at sy en belægning på som beskrevet i instruktionen.
 
En rigtig fin kjole, som dog er lidt for stor til lille Mille. Det bliver en rigtig fin efterår/vinterkjole i stedet.
 
God mandag til jer alle :-)
 
 



Påsyning af lynlås er ikke min stærke side!

21 kommentarer:

  1. Den er super fin! Den bliver så god som efteråskjole! Jeg tror jeg vil lade mig indspirere! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ann-Katrine :-) Du må i gang. Den er meget nem at lave!

      Slet
  2. Den er er superfin - babyfløjl er rigtig fint til efterårs og vinterbrug. Jeg elsker også pdf-mønstre, da udvalget er så meget større, end det man kan købe her i dk. Til voksne kan jeg især godt lide mønstrene fra Grainline Studio og Salme Patterns.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette - jeg er også vild med fløjl om vinteren. Jeg må ind og kigge hos Grainline og Salme. Det er altid sjovt med noget nyt :-)

      Slet
  3. Den er rigtig sød, fedt at du har valgt en kant i orange. Synes da lynlåsen sidder meget pæn, gør den ikke?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christina, jeg kan godt lide den har en "kant". Lynlåsen kunne vist godt ligge lidt mere jævnt og være mere skjult. Men hva? Det er der ikke nogen der opdager i farten.

      Slet
  4. Den er da bare super, den kunne godt komme ud af min maskine.

    SvarSlet
  5. Hvor er den flot! Jeg har også Louisa mønstret og synes det er sådan et dejligt mønster Jeg synes også lynlåsen ser fin ud :-)
    Mange hilsner,
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette, hvor er du sød :-) Jeg elsker din retro-model. Den er SÅ fin. Og din lynlås er perfekt - helt skjult!

      Slet
  6. Hvor er den blevet skøn! Jeg elsker babyfløjl. Der er sådan noget varmt og trygt ved det, synes jeg.
    Jeg har også mønsteret, men det er endnu ikke blevet syet op. Måske det skal være næste projekt? :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...