fredag den 6. november 2015

Forslag til babytur til Hovedstaden søges

Jeg tager en smut til København i et døgn i næste uge. Min mand skal derover med sit arbejde i  4 dage. Jeg har derfor set mit snit til at afsætte de to store, tage afsted med Mikkel på en orange billet og indlogere mig på mandens hotelværelse en enkelt overnatning.

Jeg er i gang med at overveje hvad jeg skal hen. Jeg er til fods med en barnevogn. Hotellet ligger tæt på Amilienborg. Mit formål er at få et skud storbysus, få noget nye indtryk og kigge på vinduer. Jeg kan selvfølge gå strøget langs, men det plejer jeg jo. Og mange af butikkerne kan man finde i andre byer. Derfor vil jeg bede om nogle råd fra jer. 
Er der nogle listige butiksgader med spændende butikker?
Hvilke kreabutikker skal jeg besøge?
Hvor får man en god kop kaffe?

Hvor går du hen, når du er i København?

Jeg glæder mig til at tage på tur med min 3 1/2 mdr gamle skrubling. For det kan man jo, når man kun har én baby !

8 kommentarer:

  1. Du skal ned forbi Liebe, den ligger i Kompagnistræde hvor der også er et hav af andre skønne små butikker. Nok lidt svært at manøvre rundt med barnevogn, men hey så kan du jo kigge butikker og mærke stemningen ;) God tur smukke

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih Liebe lyder spændende. Der må jeg forbi :-)

      Slet
  2. Og hvis du er i Kompagnistræde kan du tage et stop på Cafe Kreuzberg, den ligger nede i en kælder. Jeg er ikke den store café gænger, men når det skal være, ender jeg ofte på den cafe. De har afslappet og venlig betjening, jeg har kun oplevet virkelig god mad derinde. Og børn er velkomne - jeg har i hvert fald aldrig oplevet andet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er uden tvivl mange andre enormt gode caféer i København, jeg kender dem bare ikke :-)

      Slet
  3. Der er butik Husflid på Østerbro med et hav af kreadims og retrostroffer, i nærheden ligger også Purebaby, som har skønne og økologiske ting til baby (og mor). De er dyre, men det er dælme også nogle dejlige produkter de har. Og du kan måske komme en tur forbi Tusindfryd og tanke lidt garn. Hun har ikke åben butik længere, men jeg har flere gange skrevet en mail til Wenche og aftalt et tidspunkt hvor jeg har kigget forbi. Hun er også på Østerbro. En tur langs søerne er altid dejligt med barnevognen. Jægersborggade på Nørrebro har mange sjove små butikker, også i gaderne deromkring. Der ligger vist også stadig en mødrehjælpen butik, hvor det ofte er muligt at gøre et godt genbrugskøb (hvis du er til den slags).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de mange forslag, Mette :-) Jeg tænkte også på dig da jeg skrev indlægget, at du sikker havde nogle gode ideer :-) Jeg må have udarbejdet en rute inden turen går afsted i morgen

      Slet
  4. Hej Line - hvor lyder det dejligt med en tur til københavn - med 3 børn derhjemme er det jo ren ferie kun at have ét barn med:)
    Hvis jeg skulle til København ville jeg besøge Silkehuset i Nansensgade - og på vej tilbage til hovedlandet ville jeg forsøge at kigge ind hos Stofdepotet i Næstved og Fabricminds i Roskilde... Alle steder masser af lækkert stof til tøj til voksne - og hos Stofdepotet også til børn. Rigtig god tur

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jo kun blive ferie med ét barn :-) Jeg er i tog så Næstved og Roskilde må blive engang det er bilen der kører derover. Silkehuset lyder spændende. Der bliver føjet til listen :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...