fredag den 20. september 2013

Sokker

Jeg havde store planer med børnenes ikeaskamler: papirdecoupage på toppen og malet i en lækker farve. Men det er en af de ting, jeg ikke lige er nået til... som i at jeg ikke har orket at lære noget nyt og det med maling er ikke my thing
 
Vi har klinker i køkkenet, og det larmer voldsomt, når børnene skubber skamlerne hen over gulvet. Men hvorfor så ikke bare sætte noget filtdutter på, vil nogen nok spørge. Når nu jeg kan hækle, så skal de da have sokker på.



Jeg fik varmet op på hæklenålen, og det er blevet til sokker til den ene skammel. Farverne er hvid, koksgrå, lysgrøn og mørke blå. Jeg beklager, billederne er så mørke, men I kan nok lige ane, at de er i forskellige kombinationer. De er lavet så stramme, at det er lidt et arbejde at få dem på. Men det vigtigste er, at de bliver siddende, når skamlen bliver skubbet hen over gulvet. Jeg er tilfreds!

Jeg er blevet inspireret hos Lutter Idyl, hvor Jeanette har lavet sokker til en taburet med runde ben. Da Ikeaskamlen har firkantede ben, har jeg lavet sokkerne firkantede, så de er flade i bunden. Jeg har brugt 8/4 bomuldsgarn og en hæklenål 3.

Nu må jeg i gang med sokker i nogle tøsefarver.

Ha en dejlig weekend :-)

6 kommentarer:

  1. Det giver da også lige skamlen et lækkert pift :0)

    SvarSlet
  2. Det er SÅ hips.
    Så godt Jeanettes udgave og tænkte -sønnike skal da ha skamler på værelset.
    Og halløj, vi har jo en IKEA i køkkenet.
    Har du mon en hurtig opskrift -Bare så man er fri for selv at pille op hehehe;-)
    super fint-Kh Jonna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det :-) Jeg får lige stykket en sammen. Den kommer en af de følgende dage.
      Kh Line

      Slet
  3. Ej, det var da en sød idé med sokkerne :-) Jeg har selv lavet IKEA skamler med tapet og maling, og syntes det er en sjovt at arbejde med! Det giver jo en mulighed for at gøre skamlerne personlige... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også det gør skamlerne rigtig fine med maling og papir/tapet på toppen. Jeg er ikke liiiiiiige nået dertil endnu... Så sokkerne blev min måde at pifte dem op på :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...