mandag den 7. april 2014

Testdag i Universe








Sidste weekend var vi heldige at være inviteret til testdag i Universe. En god veninde, der arbejder der, inviterede os - sammen med 1300 andre - til at teste parken, inden den skulle åbne officielt i lørdags.
 
Det er rigtig spændende med alle de forskelligartede aktiviteter - et meget oplysende sted, f.eks. hvordan man producerer energi, hvordan lyn opstår og andet science stas. I år har de åbnet en ny aktivitet - Pixielineland. Det er en helt by, hvor der er spil i hver butiksvindue, som børnene kan spille.
 
Mads var mest nysgerrig på, hvordan deres rutchebaner var, så vi drønede hen til den første og bedste legeplads. Det er det gode ved parken, at der er noget for alle aldersgrupper.
 
Vejret var som bestilt, og vi nød solen og det lune vejr. Og en lille bitte is :-)
 
Denne weekend har været nedtælling til en meget travl uge på arbejdet. Børnene er et par dage på ferie hos farmor og farfar, men vi knokler en vis legemsdel ud af bukserne.
 
God uge til alle :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...