Viser opslag med etiketten sygear. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sygear. Vis alle opslag

onsdag den 12. august 2015

18 års fødselsdagsgave

Min kusine fyldte 18 år for godt en måned siden, og hun fik en - efter min mening - fantastisk gave af sine forældre: en Pfaff symaskine.

Til en symaskine hører jo en masse tilbehør, før man rigtig kan komme igang med at sy.

Jeg har derfor samlet noget must-have sammen til hende, så hun kan få en god start.

Ud over tingene på billederne har jeg også lagt en pose med fiberfyld ved. Det er til en nålepude, som vil være et rigtig godt første projekt.

Selve tasken er fra Tiger. Broderigarnet er fra Søstrene Grene. Broderimønteret har jeg lavet på et ternet stykke papir, hvor jeg har sat krydser for bogstaverne og saksen. På den måde kan jeg se, hvor meget det fylder, og hvordan saksen ser ud i forhold til bogstaverne.





torsdag den 28. august 2014

Gamle lynlåse

Min mormor var en rigtig samler, eller en der ikke kunne smide noget ud. De havde en købmandsforretning, hvor de solgte alt fra mælk og smør, til blade, lynlåse og andet sy grej. Da de lukkede forretningen, gemte hun alle sy grejerne. Det har jeg arvet alt sammen, og deriblandt en bunke lynlåse.
 
Jeg har allerede brugt 4 til puder til børnene. Nu har jeg igen brugt en til pølle-puden og en til Louisa-kjolen til Mille. Det gør det noget nemmere at sy ting udelukkende fra lageret.
 
Jeg må sande, at hvis jeg skal ned i stofforretningen for at købe lynlås eller tråd, er det meget svært for mig ikke liiiiiiige at købe en enkelt meter af dit og en enkelt meter af dat... Det betyder, at jeg snart ikke kan proppe mere ind i mine skabe i syværelset.
 
Så tak Mormor, fordi du gemte alle lynlåsene!






onsdag den 20. august 2014

Opfølgning på trippel-kantbånd

I forbindelse med indlægget om bukser med trippelkantbånd, lovede jeg at vise lidt flere billeder af kantbåndet.

Man kan købe det hos Kvikstof i Haderslev. Deres telefonnummer er 74 53 18 88. De sender gerne. Jeg købte det godt nok for godt et år siden, så jeg kan ikke love at de stadig har det. Men det er da et forsøg værd.


Jeg købte disse tre udgaver. Det er kun det grønne, jeg har brugt af. Umiddelbart synes jeg, det virker bedst til lommer, da der er lidt stift i det pga de tre lag.

Har du nogle gode ideer til hvad det kan bruges til?
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...