Viser opslag med etiketten buksedragt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten buksedragt. Vis alle opslag

mandag den 2. november 2015

Barselsgave

En veninde har fået en datter, og det skal da belønnes med en gave. Jeg har syet - endnu - en buksedragt og en nusseklud.

Bukserne er fra Minikrea og stoffet er fra Stof og Stil, mens nussekluden er inspireret af Clara Hagen.

Mine egne børn og øvrige familie, der hjælper børnene med påklædningens kunst, bøvler tit med at finde ud af, hvordan det hjemmesyede tøjet skal vende. Det har jeg nu taget konsekvensen af og købt størrelsesmærker. Størrelsesmærkerme er fra MellaBella og købes over hendes Facebook side. Man får 90 mærker for 60 kr i valgfri figur og farve. Og så stryges de i tøjet. Med sådan et i nakken kan man da ikke tage fejl, vel?





mandag den 25. august 2014

Favorit sommerdragt

Lige op til sommerferien syede jeg Fernanda. Hun har kun ligget på lager et lille års tid, så det var vist også på tide!

Jeg havde set mig varm på en buksedragt med shorts, og det skulle lige afprøves.

Jeg har lavet dragten med en knap i nakken og en god lang slids, så jeg nemt kunne komme i den - og ud af den. Den er syet i en tynd viskose fra Stof og Stil. Et fund på restebordet, da det også var en test. Jeg syede elastik i livet, direkte hen over sømmen overdel/shorts. Man skal være grundig med at sørge for at stoffet er glattet ud, så der ingen rynker kommer. I alt en meget nem løsning.

Den var min ynglings påklædning i Juli-varmen, da slidsen i ryggen og det lette stof ligesom svævede om kroppen. 





Nu har jeg indkøbt noget let mørkegrå jersey, som jeg vil sy en kjole i fra samme mønster, størrelsen mindre og knap så lang en slids.

Har du erfaring med at konvertere Fernanda fra buksedragt til kjole? 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...