Viser opslag med etiketten børnekreation. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børnekreation. Vis alle opslag

mandag den 2. november 2015

Barselsgave

En veninde har fået en datter, og det skal da belønnes med en gave. Jeg har syet - endnu - en buksedragt og en nusseklud.

Bukserne er fra Minikrea og stoffet er fra Stof og Stil, mens nussekluden er inspireret af Clara Hagen.

Mine egne børn og øvrige familie, der hjælper børnene med påklædningens kunst, bøvler tit med at finde ud af, hvordan det hjemmesyede tøjet skal vende. Det har jeg nu taget konsekvensen af og købt størrelsesmærker. Størrelsesmærkerme er fra MellaBella og købes over hendes Facebook side. Man får 90 mærker for 60 kr i valgfri figur og farve. Og så stryges de i tøjet. Med sådan et i nakken kan man da ikke tage fejl, vel?





mandag den 26. oktober 2015

Ballonkjole uden ballon

Et af projekterne fra Septembers To Do er blevet færdig. En ballonkjole til Mille. Hun har selv udvalgt stoffet med Rødhætte i mit lager. Det har nogle år på bagen, og jeg havde egentlig afskrevet det til Mille med alt der nye lækre stof, der findes. Men hun kender heldigvis ikke moden!

Kjolen gav mig mulighed for at sy med min Coverlock, som jeg stadig er i gang med at blive fortrolig med. Både lommernes rib og bund er syet på den. Som den opmærksomme læser nok kan se, er der ikke meget ballon over kjolen... Jeg har øvet og øvet mig i ikke at få ribben til at stramme, så den trak stoffet sammen. Derfor har jeg ikke lavet bunden med rynk.

Frøkner har godkendt. Lommer er pt i høj kurs, så det sætter kjolen højt på ranglisten.

Mønsteret er fra Ottobre 4/2014. Der er rigtig mange fine modeller i det blad, så der bliver ikke den sidste model fra det blad.




fredag den 2. oktober 2015

Ta Da #9 + 10 - Disco leggins og t-shirt med sølvbomber

Bom, så blev jeg lige fældet af en gang brystbetændelse og feber! Derfor nåede jeg ikke at få mine sidste ta-da's med i september. De kommer derfor her.

Jeg har omsat en meter jersey til et par leggins til Mille og en t-shirt til mig selv. Mønsteret på t-shirten er fra Alt om håndarbejde 8/2015. Den er længere bagpå end foran og perfekt til den flade ammerumpe. Igen har min coverlock været i brug ved oplægningen af bunden og ærmerne. Jeg elsker bare det skønne resultat!

Milles leggins blev ikke just modtaget med klapsalver! "Mor, de er grimme!" Men sidenhen er de blevet accepteret, og hun har meldt ud at hun synes de er vildt flotte og rigtig dejlige at have på. Om det bare er for at please sin mor, ved jeg ikke. Kan en næsten 5 årig please bevidst?









fredag den 25. september 2015

Ta Da #7 - Fodbold t-shirt

Mads' ynglingsbukser har hurtigt fået hul på knæet, og det har betydet, at jeg måtte finde en lap og sy på. Hvad er mere drenget end en fodbold? Med en fodbold på benet ville det være oplagt at sy en fodboldbluse.

Det er simpelthen blevet ynglingssættet, og det kan knap nok blive vasket og tørt, inden det efterspørges igen. Så på billedet er det faktisk lige pillet ud af vaskemaskinen og er dyng vådt. Jeg ved, at så snart der er tørt bliver det revet ned og taget på. Så er det sjovt at sy til børnene.




lørdag den 19. september 2015

Ta Da #4 - Blomster rangle

En anden ting fra nålen er blevet færdig. Det er ranglen fra Lutter Løkker 1. Den hedder blomsten og har i bogen et insekt syet på. Men da jeg ikke er så meget for montering, er jeg sprunget den over. Jeg har hæklet den i bomuld 8/4. Indeni er en rasleboks.

Nu mangler der bare, at lillebror opdager sine hænder, så han kan lege med den bevidst.



mandag den 7. september 2015

Ta da #1 - Babydragt

Mikkel har fået sin første strikkede sag fra mine pinde. Det er en dragt, jeg startede på noget tid inden termin - uden at vide, hvilket køn det var. Bodyen er fra Holly, og den inspirerede mig til dragten i orange. Nu er den endelig blevet færdig.

Dragten er fra Drengestrik-bogen, og yderst populær. Jeg har ændret stropperne til at blive lukket på fronten. Bagpå har jeg strikket stropperne sammen de første 8 pinde, for at de ikke skal glide ned af skuldrene. Garnet er Cinnia fra Filcolana.

Jeg har syet to knapper på hver strop, da dragten stadig er lidt lang til ham. Men det varer ikke længe før den bliver for lille. Han vokser hurtigt og er ved at blive en dejlig michelin baby.



Jeg elsker alle de udtryk babyer laver


mandag den 31. august 2015

Dåbsgaver

Sommeferien bød på en barnedåb. Ønskerne lød på noget fra Kahr Kreation i lilla nuancer til børneværelset. Tænke tænke i den sene natte-amme-time. Det blev til en sættekasse, junior sengetøj og en vimpel. Temaet blev skovens dyr med dådyr, ræve, pindsvin og blomster.

Det var ikke lige nemt at finde kreatid med lillemanden og de store i fuld vigør. Det blev derfor en lang proces til og fra maskinerne, og en halv nat lige op til dåben. Men jeg havde rigtig hyggelig selskab undervejs.







tirsdag den 4. august 2015

Sofiekjole

Til fredagsfixet nåede jeg også en Sofie kjole med katte til Mille. Med en ny kjole følger også nye leggins. Modtageren synes heldigvis det er rigtig fint og har det gerne på. Det er nemlig ikke altid en selvfølge.

Med en bloggermor bliver man vel ret garvet foran kameraet, så Mille gav den fuld gas til foto shootet. Og Mads ville ikke snydes og skulle da også være med. Helt tilfældigt havde han også et Kahr Kreation sæt på.

Stoffet til kjolen er fra Stofdepotet og stoffet til leggins er fra Stof2000.



mandag den 13. juli 2015

Stjernebluse med libbie-oplægning

På coverpro træffet fik jeg også en anden bluse færdig. Coverproen fik dog ikke del i denne bluse, men jeg lærte alligevel et trick om oplægning af bluse med overlocker. Man kan vel sige at dagens tema for mit vedkommende handlede om oplægningsteknikker.

Denne teknik er Libbie-teknikken. Jeg tror faktisk ikke at hun har lavet en instruktion på det, men jeg vil ikke tage æren for det, for det er helt og holdent opfundet af Libbie og videregivet af Lise. Det er så såre simpelt som at køre kanten gennem overlockeren og så sy en stikning rundt.

Blusen matcher Isabukserne, hvor jeg har syet kanten på snydelommen med stjernejerseyen.




fredag den 10. juli 2015

Janome Coverpro

Jeg har fejret min barsel ved at forære mig selv en Janome Coverpro. Jeg kunne godt tænke mig at sy bodystockings og dragter til den lille, og så er det jo guld værd at have en dæksømsmaskine, der kan sy ribkanter som en leg.

Jeg var så heldig, at da jeg havde haft maskinen i en uge, var der er en coverpro dag i Rødekro arrangeret af Lise, hvor alle interesserede havde mulighed for at komme og udveksle erfaringer. Jeg må jo nok indrømme, at jeg bare sugede til mig.

Jeg havde desværre ikke fået en tapebinder endnu, som er det tilbehør, der skulle gøre det let at sy ribkanter på. Men jeg fik udforsket maskinen lidt og afprøvet forskellige teknikker, takket være nogle af de garvede kvinder.

Jeg syede en kjole til Mille og en t-shirt til Mads og afsluttet dem med forskellige metoder. Og det giver virkelig forskellige udtryk. Der findes mange flere muligheder, og nu hvor jeg er blevet den lykkelige ejer af en tapebinder, skal jeg rigtig i gang med at lege med indstillinger og rib.





tirsdag den 7. juli 2015

Japansk shortssæt

Nu hvor sommervarmen har meldt sig, er der blevet rift om shorts og sommerbluser herhjemme. Jeg har syet endnu et par shorts fra den japanske sybog. På samme side i bogen er der også en sommertop, som jeg har kastet mig over. Den er nem at gå til og har nogle skønne detaljer som f.eks. Franske sømme, så den er lavet uden synlige sømme og dermed udelukkende symaskine.

Shortsene er syet i en stretch twill fra AW 2014 - også brugt til denne jakke, og toppen er syet i viskose fra denne sommer, begge dele fra Stof og Stil. Sættet er virkelig kommet til sin ret i de sidste dage, hvor vi har været ved at smelte i flere afdelinger i sommervarmen. Toppen er dejlig luftig, og Mille elsker shortsene, som hun kalder sine cykelshorts... Det er en sjov logik børn har, for det er bestemt ikke fordi de er nemmere at cykle med, men så ved jeg da, hvilke shorts hun taler om, når hun siger, at hun gerne vil have sine cykelshorts på.

Jeg er nu nået til uge 38 i min graviditet, og vi er ved at være klar den lilles ankomst. Varmen fik mig virkelig til at ønske, at fødslen ville gå i gang, for hold da op hvor var det ulideligt!

Rigtig go aften i dejlig normale danske sommertemperaturer.








fredag den 5. juni 2015

Sandalsæt

Nu er det jo ikke kun den kommende baby, der skal nyde godt af, at jeg har en masse tid til maskinerne! Der kreeres også lidt til de to store.

Milles sommergarderobe er meget afhængig af, hvad jeg har i depot, for jeg forsøger virkelig på ikke at købe mere stof end det højst nødvendige.

Jeg har fået for vane at købe fodtøj til børnene et år forinden, da det giver nogle klækkelige besparelser. Det er selvfølgelig også med risiko for at de ikke kan passe det. Men indtil nu er det gået meget godt. Det betyder også, at i år har Mille et par skrig pink Angulus laksandaler. Det spiller ikke helt godt med de lilla og rosa farver, hun gik med sidste år.

Jeg har derfor syet et sæt til hende, som matcher sandalerne ret godt. Kjolen er AOH 5/2015, og gamacherne er de sædvanlige fra Børnetøj 0-4 år.


Her er kjolen på modellen:




Kjolen er ret lang til Mille, men på trods er hun rigtig glad for den. Hvis ikke hun skyder i vejret inden sommervejret for alvor er kommet for at blive, må den lige blive lagt op nogle ekstra cm.

mandag den 1. juni 2015

Barselspakke

En lille Ida er kommet til i vores vennekreds og det skal selvfølgelig fejres med en barselsgave fra Kahr Kreation.

Jeg har puslet lidt mere med den broderede suttesnor, og med et kort navn som Ida er det jo oplagt at brodere navnet på. Jeg har fundet en sælger på Trendsales, der sælger et bredt udvalg af klemmerne til kun 9 kr.


Moderen har frabedt sig lyserødt tøj, så jeg har taget hul på et stykke bomuld, der ikke er lyserødt men stadig tøset. Det er købt på en tur til England for nogle år siden.





Kysen er Elsebeth Gerners model, og bukserne er Marapyttas flæsebloomers. Jeg har syet bindebåndene på huen på samme tid, som foer og hue er syet sammen. Det giver en lidt pænere finish end at sy dem på til sidst, som det står beskrevet i bogen.

Ida har en storebror på 2 år, som selvfølgelig også skal have en storebrorgave. Pixibogsetueiet er så fint og kan bruges til mange andre sjove ting for en 2 årig.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...