Viser opslag med etiketten iPhone sleeve. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten iPhone sleeve. Vis alle opslag

mandag den 5. maj 2014

iPhone sleeve til søs

Min søster havde fødselsdag for ikke så længe siden. Og hun skulle selvfølgelig have lidt hjemmegjort.
 
Det blev til et Iphone sleeve i filt med neon koral detaljer.


Jeg har lavet en DIY på sleevet som du finder her.

Ha en rigtig god mandag :-)

fredag den 7. februar 2014

iPhone sleeve til svigermor

Min svigermor har lige haft fødselsdag og ønskede sig et sleeve til hendes telefon. Det kom til at matche det sleeve, hun fik til hendes ipad sidste år.

Lige inden jul fandt jeg nogle gennemsigtige poser i Søstrene Grene. Sammen med klistermærker fra samme sted, er det en simpel men fin indpakning.

 

Foret er samme stof som på knappen og alt er fra Stof2000.

I weekenden skal jeg til Marapytta syworkshop i Århus. Jeg har alle mine sygrejer pakket og klar, og om lidt går turen mod Århus til en hyggeaften med min søster, som opvarmning.

Ha en rigtig dejlig weekend :-)

onsdag den 11. december 2013

DIY Iphone Sleeve i filt

Dette iphone sleeve lavede jeg første gang i Påsken. Siden har jeg givet det i gave og solgt nogle. Jeg havde bla. nogle med til blogtræffet i Toftlund, og siden da er en DIY blevet efterspurgt. Og endelig er det lykkes at få taget nogle billeder af processen.
 
 
Det åbnes ved at skubbe elastikken til siden, ud over kanten.


 
Du skal bruge følgende materialer:
Filt med en tykkelse på ca 2-3 mm
Læder eller noget af filten til stroppen på den nederste del
0,8 cm bredt elastik
Et lille stykke læder eller andet bånd til at sætte i siden

På dette billede ses målene, som du skal klippe.
 

1) På selve sleeve stykket tegner du fire streger. En i hver ende med samme længde som elastikken, og en i hver ende med samme længde som læderet eller filten. Jeg har brugt en skarp saks til at klippe hullerne op.

 
2) Det første der sys, er et evt. navnemærke. Derefter lægges den sammen på langs, og der sys en søm i hver side, så det bliver til sleevet. Husk at indsætte evt. tag.
 
 
 3) Sy elastikken på læderet eller filten med max 1 cm overlap.


4) Træk elastikken først ind af det store hul og derefter ud af det lille hul. Lad elastikken fortsætte til den anden side og gentag på samme måde bare modsat. Først ind af det lille hul og ud gennem det store.

5) Sy nu elastikken på den anden ende af læderet eller filten. Igen med max 1 cm overlap. Det er lidt et nørklearbejde at få den lagt ordentlig ind i symaskinen.

 
6. Træk nu læderet ind igennem det store hul og sæt elastik på plads for oven. Et voila, et styks iphone sleeve.
 
 
Lad mig endelig vide hvis der er noget der er uklart.

Hvis du laver et sleeve ud fra min DIY, må du meget gerne skrive med et link. Så linker jeg til din version i indlægget :-)

God fornøjelse :-)

tirsdag den 15. oktober 2013

Gaver til Blogtræf

Jeg havde et par gaver med de søde værtinder Lena og Libbie, da jeg var til blogtræf sidste weekend.

Og det skulle selvfølgelig være hjemmelavet. Jeg viste et lille sneak-peak af materialerne her.

Og det viste i-pad sleeves lavet i filt og med en elastik som lukkemekanisme.



Gaven til pakkelegen var et i-phone sleeve.


Jeg var jo så heldig at gøre et læderfund for et par uger siden. Jeg fik rigtig mange forslag til hvad jeg kan bruge det til, og mange tak for det :-)

Jeg tænker, at læderet også kan gøre sig godt på disse sleeves. En demo følger snart!

Ha en rigtig god dag i eftersvejret :-)

tirsdag den 4. september 2012

Er blevet bidt

... af de små "ærmer" og at quilte :-) Jeg har lavet et i-phone sleeve af noget cykelstof, som jeg har haft liggende længe.




Der er ikke meget af det og det skal bruges med omhu. Nu er et i-phone sleeve jo ikke det største, så jeg kunne godt tage lidt dertil. Det er måske også til den lille side, ihvertfald er kantbåndet ikke det pæneste jeg har lavet. Men det er jo bare til mig selv.

Og jeg er faktisk ret tilfreds og blir glad når jeg fisker det op af tasken. Egentlig er jeg ikke til sådan noget tøselyserød, men den her blanding af lyserød og hindbærrød rammer alligevel ret godt.

Go tirsdag :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...