Godt nytår

Jeg vil ønske alle jer skønne bloggere og følgere et godt nytår. Jeg håber I alle har haft en rigtig dejlig ferie og er kommet godt ind i det nye år.

Jeg har nydt min lange ferie. Vi har set en masse dejlige mennesker, hygget os sammen og lavet lidt hver for sig. Lige sådan en god ferie er for mig.

Her er lidt stemningsbilleder fra de sidste par uger.

Julemanden kom!

 

Hyggelig legeaftale

 

Mmm en af barndommens glæder

 

Total Hama fordybelse

Nytårsbordet - adventskransen fik nyt knallert-liv

Så skydes 2014 ind

Madse-mand med hurtige fingre

Jeg ønsker jer alle et godt 2014 og glæder mig til at følge jer, og dele min verden med jer.

Ha en dejlig dag :-)

At sende breve

Det er efterhånden sjældent jeg sender og modtager breve. Det er en skam, for det er rigtig hyggeligt at modtage noget, man kan have mellem hænderne. I forbindelse med den blogleg jeg deltager i, modtager jeg en masse breve og det er rigtig hyggeligt. I denne elektroniske tid er det skønt at modtage noget fysisk, og se hvordan de forskellige har gjort noget specielt ud af det. Med lidt mere fri tid og overskud i denne uge, har jeg kredset lidt mere for detaljen på kuverterne til lapperne.

Jeg har på et tidspunkt set et billede i blogland, og nu kan jeg ikke finde det igen, som har inspireret mig til at "manilla"mærker

 

 

 

Nu skal adressen bare fyldes i, frimærke på og så afsted til modtageren :-)

Go lørdag!

Fugle og hjerter

 Jeg har arbejdet videre på min forsøg på at lave papirlersophæng.

Jeg synes dog, at det her hjulpet lidt efter de har fået snor i og perler på. Nu skal jeg bare lige i Silvan og købe noget fint sandpapir, så de kan blive pænt afrundet i kanterne.

 

 

 

 

Jeg ved godt at man ikke må sige at man glæder sig til næste fase af børnenes udvikling og så videre. Men jeg glæder mig til, vi kan lave projekter sammen, uden at det skal spredes over hele stuen. Mille nærmer sig den aldet, for hun var helt vild med perlerne. Tog dem op af glaset, sorterede plastikperler fra og små skalder og lagde træperlerne ned i glaset igen. Og den proces gentog sig igen og igen. Eller også er det bare pigebarnets sirlighed, der står i stærk kontrast til drengebarnets forsøg med hvordan alting lyder når det bliver kastet. For han fik også nogle perler som i løbet af 1 minut var kastet ud over hele stuen.

De næsten færdige ophæng kom til at se således ud:

Jeg bøvler dog stadig noget med papiret. Jeg har ikke arbejdet så meget med papir før, så jeg har brug for fifs. Hvordan får man bøjet papiret pænt?
Noget andet er, at papiret ikke er farvet på begge sider, og den ene side er hvid og den anden grøn med prikker på. Og det ser ikke særlig pænt ud. Kan man få papir, der er farvet på begge sider?

Og så tog vi en stor beslutning i weekenden, men den vil jeg lige vente til i morgen med at dele med jer.

Man skal aldrig gå ned på udstyr

plejer min mand at sige. Og når han påtænker at begynde en ny motionsform eller hobby, er det første han gør at anskaffe sig alt udstyret. Det har jeg altid rynket lidt næse af og tænkt havde noget med hans køn at gøre.

Selvom jeg ikke er meget for at indrømme det, og jeg selvfølgelige har en klar forventning om, at det bliver mellem os, er jeg i dag faldet i samme fælde. Jeg havde dog købt en pakke papirler i forvejen, som jeg havde sat i venteposition til næste år. Men jeg kunne ikke dy mig. Og efter at have surfet blogland tynd for at finde fif og inspiration, hankede jeg op i sønnemanden og vi tog til bys. Jeg er endt med at have anskaffet mig en del sager, så jeg er klar til at lave fugle, armbånd, gavetags osv.

Hjemmelavet stempel - HUSK DET SKAL VÆRE SPEJLVENDT - ubrugeligt!

Men jeg synes ligesom, at resultatet er udeblevet. Eller - jeg er ikke helt tilfreds med dagens første forsøg ud i papirler.Hjerterne er fine glatte og standset ud vha kageform. Fuglene er dog ikke særlig pæne, fordi jeg rullede leret om og skar fuglene med en spisekniv. Det betyder dog at overfladen er meget ujævn - selvom jeg glattede og glattede med våde fingre.

Om udeblivelsen af det perfekte resultat skyldes en meget syg lille frø, der har fået høj feber af skoldkopperne, og allerhelst vil have sin mor, kan også have noget med sagen at gøre. For det var meget gåen frem og tilbage til leret. Eller om det bare er fordi, jeg skal lære det, ved jeg ikke. Men hvad jeg ved er, at jeg allerhelst vil kunne alt fra starten. Og jeg derfor tit dropper at arbejde videre med nye ulærte projektet, fordi det kræver, at jeg øver mig.

Men figurerne får lige en chance med bånd, perler og papir i dag. Så må jeg se om tiden - og motivationen - byder flere.

God tredje søndag i advent.