Det er endelig lykkes mig at sy det meste færdig, som jeg fik startet på workshoppen hos Marapytta for et par uger siden.
Jeg arbejdede på tre forskellige ting. Og kom frem til, at så var der lige en til hver i min lille familie.
Mille fik et par bukser, Mads en jakke og Jens et net.
Det sidste, mente de andre kursister dog ikke, ville falde i specielt god jord, for mænd går da ikke med net! Så jeg gav ham det, mest som en joke med kommentaren om, at det var ok, hvis ikke han ville have det. Men han blev faktisk rigtig glad for det, for det passer perfekt til hans nodemappe. Så kunne det jo ikke være bedre :-)
Nettet og bukserne er nu færdige, så det skal I da lige se.
Nettets yderstof er i kraftigt denim og sort/hvid grafisk foer. Lynlåsen havde jeg købt i en forkert længde, men var så heldig at Line havde nogle med, hun solgte af.
De smalle flæsebukser er syet i en rosa blomstret bomuld fra Stof og Stil.
Jakken må I vente med at se, for den er endnu ikke færdig.
God eftermiddag og aften :-)
Viser opslag med etiketten tote bag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tote bag. Vis alle opslag
torsdag den 6. marts 2014
mandag den 28. oktober 2013
Totebag
Jeg er begyndt at bruge af den store bunke læder jeg fandt. Det er en forholdsvis kraftig kvalitet, så den vil gøre sig godt som hank. Jeg har derfor taget hul på noget forskelligt stof, der var tiltænkt puder. Det er nu blevet til en totebag med hanke af læder. Hankene er sat fast med nitter. Til tasken har jeg brugt min egen DIY og klippet så det passede med mønsteret på stoffet.
Tasken har foer og en lille indvendig lomme.
Mit mærke er syet fast på et stykke læder og sat på lommen. Læderet fremhæver mærket rigtig fint.
Jeg har klippet til et par stykker mere. Når noget viser sig at være en succes, får jeg virkelig blod på tanden. Og når jeg kan finde alt på mit stoflager, kan der ske en masse kreativt på kort tid.
Ha en rigtig dejlig mandag :-)
mandag den 8. oktober 2012
Tote bag/ mulepose/ net DIY
Her er en DIY på en tote bag eller mulepose, der er så stor at den kan indeholde div. indkøb, eller fuldt udstyr til barnet med flyverdragt, støvler osv.
Du skal bruge:
- Stof til posen: 50 x 55 cm, klip 2 stk
- Stof til hankene: 16 x 65, klip 2 stk
- Tråd i matchende eller kontrastfarve
1) Sy de to posedele sammen på tre af siderne, således at den fjerde side er åbningen i muleposen.
2) For at give posen en bund, sys en stikning i hvert hjørne. Tag fat i sømmen i bunden af posen og læg den ovenpå sidesømmen, således at der bliver formet en trekant. Mål 6 cm ned fra trekantens spids langs sømmen, og sy en stikning lige over - som nålen ligger på billedet. Gentag dette for hjørnet i den anden side.
3) Fold hanken:
a) fold siderne ind til midten
b) Fold hanken på midten
c) Sy en stikning på begge sider.
Gentag 3 a-c for den anden hank.
4) Hanken sys på posen
a) fold posens kant 3 cm ned. Læg hanken, så den flugter med folden. Sæt evt en nål i for at fastholde hanken på dens plads
b) Fold posens kant endnu engang, således at hankens trevlekant bliver gemt i den 2. fold.
c) Sæt nåle i hele vejen rundt og sy en stikning 3 cm nede på folden
d) Fold hanken opad så den komme "ud af posen. Og så en stikning i kanten af posen for at holde hanken på plads.
Og vupti bupti så har du en mulepose til alle mulige ting :-)
Skriv en kommentar, hvis der er noget, der er uklart. Og jeg vil også rigtig gerne høre, hvis du laver en mulepose.
God fornøjelse.
Abonner på:
Opslag (Atom)