fredag den 15. februar 2013

Prototype natdragt

Jeg har prøvet kræfter med en natdragt med amerikansk hals. Det indebærer en del ribsyning, og giver derfor god øvelse. Jeg har måttet tage tilløb til de forskellige processer og har faktisk været igang med den i næsten 2 måneder... Hvis jeg selv skal sige det, synes jeg faktisk, at syningen er gået ret godt.



Hvad man ikke kan se på billedet er, at pindsvinene hænger på hovedet på ærmerne. Men så længe den kun bliver brugt til at sove i, går det nok.



Nu kommer næste udfordring så. Trykknapperne.

På trods af den lille feberramte hjælper, er det kun lykkes mig at få 2 1/2 banket i, og ødelagt 8. Hmm. Det er det ene hjørne der forvolder mig problemer, da jeg skal igennem for mange lag.



En anden ting kan være underlaget. Min svigerfar har givet mig et fif om at bruge et helt fast underlag, der ikke flytter sig. Så i dag skal Mutti i værkstedet og låne svigerfars slagbænk. Så håber jeg, at det kan lykkes at få alle 9 i.

Jeg har også overvejet, om jeg skal investere i en trykknapspresser til metalknapper. Er der nogen, der har erfaring med det? Kan de købes billigere i udlandet end i DK?

4 kommentarer:

  1. Hvor er den fin Line. :) Jeg bruger bare sådan en normal lille plastik dims fra Prym med tilhørende trykknapper - det fungere fint for mig i mange lag også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Mette :-) Jeg er også ret stolt! Det er også den fra Prym jeg har brugt, men det kommer skævt i, og jeg er drøn træt af det! Overvejer kraftigt at købe en knappresse fra KAM. Meeeen det er også noget af en investering.

      Slet
  2. Sikke en fin natdragt, der skal tålmodighed til alle de rib-kanter :) Jeg har en tang fra Prym (koster omkring 150 kr. mener jeg), og det gør processen meget nemmere. Jeg prøvede også at hamre dem i med den lille plastik dims, den eneste jeg opnåede var at ødelægge en hel del knapper og vække alle naboer :) Så tangen kan klart anbefales.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har heller ikke for meget held med det hamren! Jeg overvejer også tangen, for den er noget billigere end bordpressen og det er nok begrænset, hvor meget længere ungerne bruger bodyer og natdragter.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...