Da børnene blev 2 år i November, havde jeg blandet andet lavet en navneguirlande til dem hver, som de fik. Det kan du læse mere om her.
De er endelig blevet hængt op.
De ved, at det er deres navne der står der, eller at den over Mads' seng ihvertfald hedder Massshh, og den over Milles seng hedder Mille (eller Masssshh hvis vi spørger Mads).
Det er faktisk lidt sjovt med de navne, for Mads kan efterhånden sige rigtig mange ord, men nægter pure at sige Mille, mor og farmor. Han kan i stedet sige bla. Henrik (farbror), mælk og spise. Når jeg spørger om han kan sige mor, siger han enten Henrik eller momo (mormor). Det er til stor morskab for farmand, hvis navn (baah) Mads har sagt længe. Lille Bandit!
Hvor er navnerankerne fine. Og tak for den skønne historie, sidder og smågriner og tænker tilbage på mine egne unger, da de startede med at sige ord.
SvarSletTak, Lena. De kan virkelig få en til at grine. Også i situationer hvor man ikke burde grine!
SletHvor er de fine :) Sjovt med ordene - Karla siger Moooaaarr og hvis jeg ikke lige 'lystrer' bliver det Itaaaa, som er Bonus navn for mig... Ha en skøn weekend.
SvarSletTak Anita. De finder på nogle sjove ting. Og opmærksomhed skal de nok finde ud af at få
Slet