mandag den 21. januar 2013

Flere timer i døgnet, tak!

Stof og Stil ligger på vejen mellem mit arbejde og dagplejemoren, og med 15 minutter inden lukketid hos dagplejen, kan man da godt nå ind og lynshoppe et stykke stof. Det blev dog umiddelbart til to stykker stof, 2 gange tittekant i brun og koralneon (ser helt orange ud på billedet) og et nøgle jerseystrimler. Og børnene blev hentet 3 minutter i lukketid.
 
 
 
Jeg er blevet inspireret af de fine opsyede dukker, jeg har set mange steder i blogland. Og med 3 babyer i vente i omgangskredsen til sommer, er der god anledning til at få produceret nogle. Det blå/grønne mønstrede stof skal blive til en sommerkjole til Mille. Jerseystrimlerne skal blive til en hængekurv og tittebåndet skal bl.a. bruges til sofapuder. Jeg er, som tidligere nævnt, blevet meget inspireret af ferm livings grafiske udtryk og kontrastfarver.
 
Men for at kunne lave den påtænkte sofapude mangler jeg stof i kontrastfarver. Så jeg måtte lige en smut i Stof2000 med en undskyldning om at skulle købe en tråd til et igangværende projekt. De har udsalg, og det er jo helt uimodståeligt for sådan en som mig. Så med hjem kom jersey med røde hjerter, og sort og hvid lagenlærred til en sofapude med koralneon tittekant.
 
 

Nu mangler jeg så bare lige lidt flere timer i døgnet. Men forhåbentlig kan kreaweekenden i starten af Marts få nogle af projekter til at komme til live

6 kommentarer:

  1. Kender det alt for godt, jeg kunne også godt bruge flere timer i døgnet :) Rigtig fine ting du har købt. Bliver spændene at se resultatet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja nu håber jeg på at få lidt overskud til at få nogle lækre ting ud af det :-)
      Kh Line

      Slet
  2. Lækre køb du har gjort! Jeg har også købt det fine koralneon (det er det der er brugt på Carlas stjerne-bukser). Glæder mig til at se sofapuden.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er ikke så ringe ;-) God tilføjelse til lageret. De er så fine de bukser med neontittebåndet. Jeg har øvet mig på udklipning af patchwotk firkanter, så nu må tiden komme til puden snart.
      Kh Line

      Slet
  3. Det er også altid farligt for mig at gå i stof- eller garnforretninger efter en enkelt ting eller bare for at kigge. Jeg kommer nemlig altid ud med mere end planlagt :-) Jeg glæder mig til at se hvad du får lavet :-)
    Kh.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi hi ja, og man ved det godt når man går derind. Og alligevel gør man det, gang på gang på gang. Men sålænge det er sådan en last, går det vel nok.
      Kh Line

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...