onsdag den 5. december 2012

De tog vest på

Jeg har den seneste tid fået færdiggjort nogle veste til børnene, så de kan holde varmen. Specielt i legestuen kan der være køligt. Men som så mange andre ting, er det jo en anden situation end, da de var 1 år og lige knap kunne gå endnu.
 
Siden et jakkeprojekt til mig selv kiksede for 4 år siden, har jeg overvejet hvad søren jeg kunne bruge det kogte uld med bobler til. Jakken er stort set færdig - men med en meget mærkelig pasform, så stoffet er klippet i nogle ukorante størrelser og kan derfor ikke bruges til alt.
 
Noget af stoffet er blevet til denne vest
 

Jeg har bla set en vest i en stofforretning, som dog var med kantbånd. Hos Trine har jeg set en med rib, og det tog jeg til mig. Og det er da blevet ret godt og retro. Dog er v'et ikke helt lige i udskæringen, men det er der vist ikke nogen, der lægger mærke til når Mille suser rundt og klaveret spiller.

Denne har jeg lavet til Mads i ren uld. Den er fra bogen Spirevipstrik og herlig hækling.


Denne strikkede vest er efter egen opskrift inspireret af forskellige opskrifter.



Den er strikket oppefra og ned, så den kan forlænges. Og det er en god ting med lange smalle børn...

Jeg ville egentlig gerne have lagt billeder på af vestene in action, men det er ikke sådan lige at få til at lykkes. Jeg har taget et af Mille  med den strikkede vest en morgenstund, men baggrunden er farmand i underbukser. Og det vil jeg spare jer for at kigge på. Der må være grænser for hvad man flasher på bloggen...

Go lørdag :-)

2 kommentarer:

  1. Iih, hvor er de fine - og tusind tak for linket, det var sødt af dig. Den er blevet rigtig god, vesten (min v-udskæring er heller ikke præcis, men som du skriver gør det heldigvis intet på de små krudtugler ;-)).
    Og griner af situationen med et godt billede, og så, aargh, så render manden rundt i baggrunden i uanstændig påklædning - tror det ligger til alle mænd, det der med at rende rundt i underhylere indenfor hjemmets fire vægge ;-D
    Ha' en god aften - sig mig engang, er du mega hurtig til at strikke? Synes du flasher den ene lækre produktion efter den anden!!
    Kh. Trine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Trine
      Selv tak. Jeg blev total hooked da jeg så din med v-hals.
      Jeg strikker lidt hele tiden, eller hvertfald når jeg ser tv og så'n. Og så kan jeg godt lide at have flere projekter på en gang, så der er afveksling. Og vupti bupti, så er der flere projekter færdig på samme tid :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...