onsdag den 7. maj 2014

Børnelogik

Jeg elsker at have børn på 3, som ser verden fra et helt andet perspektiv.
 
Som vist tidligere ligger vores hus lige op af en hestemark. Nogle gange fodrer vi hestene med rugbrød, og Mads er meget interesseret i dem og står gerne lige foran hegnet og enten kaster brød ind eller giver det med flad hånd.
 
Den anden dag, da vi stod og kiggede på en hest på naboindhegningen, sagde han med store øjne: "Se mor, hesten spiser popcorn!" Ja, hvorfor ik?!
 

En anden ting jeg gerne vil dele med jer, kom fra Mille, da vi kørte forbi mit arbejde på vej til Universe. Jeg siger: "Det er mors arbejde. Det er derinde, jeg sidder med min computer og er til møder hver dag, når jeg har afleveret jer i børnehave". Mille: " Er der også madrasser og ribber, så du kan lege og lave kolbøtter?" Jeg nænnede ikke at fortælle hende, hvor kedeligt det er fra børnehøjde at gå på arbejde.

I dag skal vi ud og besøge farmands arbejde. Han arbejder med logistik og lager, og har på et tidspunkt fået en postmand Per, som står på hans skrivebord. Den har børnene hørt meget om, og de glæder sig helt vildt til at se postmanden, og alle pakkerne. Nu håber jeg bare ikke, at de bliver for skuffede, når de opdager at det bare er et rum fuld af skriveborde og ikke tumlerum med masser af leg...

I må ha en dejlig dag :-)

7 kommentarer:

  1. Skønne historier - elsker de guldkorn Jacob også kommer med indimellem ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi burde skrive dem alle ned og få os et godt grin engang imellem :-)

      Slet
  2. Haha, popcorn! Børn er skønne - tænk hvor farverig verden ville være, hvis lidt flere voksne tænke lige sådan!
    Hvis alle de store herre, topcheferne og sådan holdt møde i tumlerum med ribbe-klatring og kolbøtter midt i talerækken! :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det ville være et syn for guder :-) Da jeg var konsulent havde vi et bordfodbold hvor vi havde turneringer i pauserne. Der er vist det tætteste jeg er kommet på det...

      Slet
  3. Åh hvor jeg kom til at grine, da jeg læste dit skønne indlæg! Der er intet som 'børnelogik' - ville ønske at flere af os voksne bevarede mere end blot en snert af det....voksne er sgu så kedelige! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en skøn måde at se verden. Og tænk engang alt det børnene ikke ved og dermed ikke kategorisere og sætter i bokse som vi voksne før. Det et skønt og ja hvor burde vi blive inspireret af det!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...