Lidt om alenetid og opladning

Jeg er helt fyldt op af skønne indtryk og oplevelser fra weekenden. Den startede med, at jeg i lørdags fikbevilget et par timer for mig selv. Tid hvor jeg var alene afsted og kunne gøre det, som jeg synes er skønnest. Det er også et par ting som jeg ved, gør mig godt, men det var først i denne weekend, jeg fik taget hul på det.

Jeg cyklede ned til badeanstalten, løb en tur ud til skoven langs vandet og sluttede af i badeklubben. Jeg kom ind i vikingeklubben i Sønderborg i år. Det er noget, som jeg har savnet helt vildt, siden jeg var medlem i Århus for 5 år siden, så i år skulle det være.

For det første er det at være afsted uden mand og børn, og udelukkende fokusere på sig selv og ens egne behov, rigtig dejligt. Og så er det en helt speciel atmosfære man kommer ind i i vikingeklubben. Jeg lukker alt andet ude, man kan ikke høre trafik, kun vandet og de andre medlemmer, og nu er det MIG, det handler om.

Vandet var 7 grader, og jeg frygtede lidt det kolde gys for da jeg sidst var ude at bade i august var det noget varmere. Men det var slet ikke så galt - jeg kunne faktisk have hele kroppen i vandet i mere end 2 sekunder uden at hyperventilere. Så gik turen i saunaen for at blive varmet godt igennem. Og den vekselvirkning gentager jeg altid nogle gange, inden turen går hjem på cyklen igen.

I saunaen sad 4 andre kvinder og snakken gik lystigt. Det er altid nogle interessante snakke i saunaen, og man falder ind i samtalen, som om man kender hinanden. Jeg ser det lidt som den skinbarlige sandhed, for vi alle er nøgne og står ved den måde, vi ser ud ligesom vi også kan lægge vores meninger frem, uden at der er noget på spil. For når man har været igennem sit bade-ritual - om man vil - siger man pænt Møjn, tager sit tøj på og går hjem.

Jeg følte mig meget beriget og sprængfuld af ny energi, da jeg gik derfra. Både med alle de endorfiner det kolde varm fik til at suse rundt i min krop, men også at være en del af et fællesskab, hvor jeg mødte meget forskellige mennesker og mange forskellige vinkler på livet.

Det er ligesom i blogland, hvor vi i bund og grund er meget forskellige, men kan mødes om den ting, vi har tilfælles, og tør vise den vi er gennem de projekter og meninger, som vi udstiller på vores blogs.

Det er disse fællesskaber, der giver mig overskuddet til at følge med i hverdagens ræs og få tingene til at gå op i en højere enhed.

Hvad giver dig energien til at følge med i ræset?