Nu er min mor også kommet med på iPad bølgen, så hun skal selvfølgelig også have et sleeve. Mine forældre har haft en planteskole og er friluftsmennesker, og så fandt jeg dette stof i mine gemmer. Det er da lidt hyggeligt og forårsagtigt på disse gråvejrsdage...
Knappen er hjemme-betrukket med en sky. Det er lidt skægt at lave sine egne knapper, så kan de jo få lige det udtryk, man ønsker ud fra stofsamlingen :-)
Det er foret med turkisblå tekstildug. Jeg har ikke sat kantbånd i toppen, men blot syet yderstof og for sammen og vendt. I processen var jeg dog ved at gå helt kold, for min hjerne kunne slet ikke lige greje, hvordan pokker det kunne lade sig gøre at sy sammen, og vende og det hele så vendte rigtigt... Men så faldt jeg over denne DIY hos SmallStar, og den hjalp på processen.
Og så kommer der lige lidt billedspam af mine børn, der meget stolte hjembragte hver deres glas brombærmarmelade i dag, eller "bromballade", som Mille siger. Og det skulle straks prøvesmages.
Og nej, jeg har ikke givet ham læbestift på
Mor siger: Smiiiil
God aften til jer alle :-)
Dit sleve er blevet rigtig fint, jeg er vild med kombinationen af yder og foerstof. :)
SvarSletP.s. Du har virkelig et par lækre unger. :D
Hej Mette
SletVelkommen til og tak for de søde ord. Nu venter jeg bare på at min mor modtager den med posten. God lørdag.