onsdag den 31. oktober 2012

Aktivitet i Kreahulen

Denne uge er manden min en del afsted som aftenen, da han skal ud og spille på lørdag. Og det gir jo en masse tid i Kreahulen, når spilopperne er puttet :-). Selvom jeg har sagt, at det er strikketøjet, der skal have en tur nu, kan jeg simpelthen ikke holde mig fra maskinerne. Der er så meget inspiration at hente i blogland, og det kribler og krabler i mine hænder for at få det omsat.

Så med en god lydbog på Ipaden og et glas rødvin ved min side har jeg lavet et par klapbukser, efter denne fine DIY hos Mette.


Rød mælkedrenge strib og brunt foer med svampe og ugler.


Jeg har aldrig været en haj til knaphuller, men med 6 stykker tog jeg mig sammen og fandt ud af at bruge knaphuls-slæden. Og jeg synes egentlig jeg er kommet ret godt fra det :-)


Ligesom jeg har fundet ud af at sy knaphuller ved hjælp af knap-huls-slæden tilhørende min symaskine, har jeg taget skridtet og bestilt en ny symaskine. Så jeg går fra en Brother begyndermaskine til en fancy Bernina. En delvis fødselsdagsgave :-) Så  nu kan jerseyen bare komme an med ribkanter und alles!

God dag til jer alle :-)

8 kommentarer:

  1. Et glas rødvin og symaskiner- så er lidt alenetid slet ikke så tosset. Fine fine bukser du har syet. ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er det jeg kalder kvalitetstid :-) Tak for de søde ord, jeg er også ganske godt tilfreds. Nu er det så bare spændende, hvordan de ser ud på modellen...

      Slet
  2. Sikke nogle lækre bukser... Ville ønske at jeg fik taget mig sammen til at sy... Men pt står den desværre på pause.. Kan slet ikke tage mig sammen for tiden :0/. Måske det kommer snart igen. Kh Nanna aka troldemutter ;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha. Jeg håber i dag giver jer gode nyheder og du får motivationen til at kreere igen.

      Slet
  3. Hvor er de blevet flotte. :) Jeg er så vild med de fine mælkedrengestriber. - og det lyder som en skøn aften med lidt alenehygge.

    God weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det :-) De er ret lækre de der striber, og stoffet har en god tykkelse her i den kolde tid. Bette fisen har dem få i dag og de passer perfekt - success!
      Også god weekend til dig.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...