lørdag den 11. august 2012

Neonbølgen...

...er jeg også kommet med på nu. Var en smut forbi Stof 2000 og knapperne og en orange neon tråd (som er "faldet" ud af billedet) råbte bare til mig. De ville med hjem. Jeg forestiller mig at sy et par bukser i denim til børnene, hvor jeg bruger tittebåndet, og så laver nogle lommer hvor knapperne skal på. Jeg skal bare lige have fat i noget pink neon tittebånd også.
Båndet med hjerterne er købt til samlingen. Jeg synes bånd er så fine, men jeg har endnu ikke fundet så mange anvendelser for det. Måske fordi jeg mest laver bukser. Men jeg har ihvertfald mange muligheder med forskellige bånd... Har du nogle gode ideer??



Bom bom bom, så skal jeg bare lige finde tid og overskud til det. Opstart efter ferien har virkelig tæret på hele familien. Jeg går i seng samtidig som børnene og alligevel er jeg helt ødelagt efter arbejde. Så det kreative bliver ikke rigtig holdt ved lige i disse dage. Tankerne kan ingen dog tage fra mig.

Ungerne synes også, det er en hård omgang, så en omgang Bamse og Kylling inden aftensmaden er lige sagen.


Weekend er kærkommen og skal nydes i fulde drag og jeg håber du får en rigtig god weekend.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...