En tur over atlanten

I den forgangne uge har jeg været i Chicago med mit arbejde. Jeg har haft voldsomt ondt i maven over at skulle på denne tur, men det har været en nødvendighed i forhold til mit job. Da jeg ikke kunne komme ud af det, tænkte jeg, at jeg måtte få det bedste ud af det.

Da jeg havde kysset mand og børn farvel, forsøgte jeg at få vendt det til noget positivt og se mulighederne. Jeg startede derfor ud med på togturen til Kbh at tage strikketøjet frem og sætte lydbogen på. Det hjælp lidt på mavepinen.

Jeg var så heldig at blive opgraderet til Business på flyveturen, hvilket jeg ikke har prøvet før. Det gjorde flyturen noget mere komfortabel, og jeg gik ikke sulten derfra. De kom konstant med mad og drikkevarer. Jeg har opdaget at man må tage sit strikketøj med i kabinen hvis det er på rundpind, så uglevesten tog virkelig form på den tur. Nu skal jeg i gang med selve uglerne, så nu er Mille ved at være helt klar til efteråret.

Jeg har ikke været i Chicago før og blev meget imponeret af bygningerne og deres forskelligheder. Jeg var bl.a. på et river cruise gennem byen, hvor guiden fortalte en masse om bygningerne og den forskeligartede arkitektur.

Da jeg sendte dette billede hjem til min mand, var hans første spørgsmål, om det var en Starbucks jeg havde i hånden... Jeg er en sucker for Starbucks, så yes of course :-) Vi boede lige ved siden af en Starbucks, så om morgenen på vej til arbejde kørte vi gennem drive in, og tog en Latte med - MUMS :-)

En af de ting, der gør, at jeg kan overleve at være væk så længe fra mine børn er tidens teknologiske muligheder i form af mms. Jeg modtog dette billede en morgen. .

Farmor og farfar har været en rigtig stor hjælp med at få det til at hænge sammen. De tog børnene med i sommerhus en dag, og da de havde glemt at få solhattene med, måtte de finde på alternative hatte. Det er gaven ved bedsteforældre; de har en masse gode historier fra deres barndom og en af dem, var at som barn brugte farmor lommetørklæder som solhat ved at binde en knude i siden. Det blev til et viskestykke som hat til Mille og Mads, da de havde glemt at få deres solhatte med fra dagplejen. De fungerede rigtig godt, og jeg synes det var godt fundet på.

Efter hjemkomsten fra Chicago har jeg fundet ud af at det har været ok at være lidt væk. Nu er det jo ikke altid en dans på roser at have tvillinger, der er kommet i trods-alderen, så det at komme ud af rammerne  og oplevet noget nyt og få nye input giver friske øjne, nyt overskud (når jetlagen har lagt sig...) og en masse at dele.

Jeg har nydt weekenden sammen med Jens og børnene, hvor de er blevet krammet og kysset til overflod. Jeg har også fået klippet lidt i løbet af deres middagssøvn, så jeg glæder mig rigtig meget til at komme i kreahulen igen :-)

Ha en god dag i varmen.

Kh Line