lørdag den 4. august 2012

En ny ration

Da børnene lige var startet på skemad, besluttede jeg mig for at sy nogle hagesmække til dem af tekstildug. Vi brugte nogle i frotté, men de skulle vaskes efter hver måltid og det ville blive dyrt med et sæt til hver måltid. Sammen med strikkeklubpigerne lavede jeg et super design som opfangede maden og væsken i en lomme, der automatisk står åben. Den kan skyldes af efter endt måltid og smides i vaskemaskinen når den nærmer sig surhed. Jeg synes man kan få noget ret smart voksdug eller tekstildug, så der også er lidt fryd for øjet, om man vil. Jeg har fået produceret nogle stykker af dem, for med to hagesmækbrugere og 7 dage i ugen skal der jo nogle stykker til. Med tiden kommer de dog til at se lidt nussede ud og lugter heller ikke helt af roser længere, så jeg er nu igang med at sy endnu en ration.

Da jeg er rigtig glad for hagesmækkerne, vil jeg dele dem med jer. Jeg laver en DIY en af dagene, men I kan lige se dem i brug her (med en god gang krudtuglegrød på)




Vi blogges ved :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...