tirsdag den 17. juni 2014

Ferie

Som det fremgår af mit forrige indlæg, er min svigerfar fyldt 70, og han valgte at invitere os til Tyrkiet på en uge all inclusive. Det har været SÅ dejligt bare at være sammen, og ikke skullet tænke på planlægning, tid, mad og vasketøj. Og da jeg lige er startet på nyt arbejde, havde jeg heller ikke så mange arbejdstanker, der kunne forfølge mig.

Billederne siger nærmest sig selv: Vi har stort set ikke været ude af badetøjet, og ungerne har hygget sig med at finde snegle, vande planter, blive fortrolige med svømmekunsten og øve sig i at gå i sine nye klip klappere (pigebarnet valgte dem selv!)

Jeg vender snart frygtelig tilbage med krea-indlæg. Jeg har nogle ting på beding, bla. en kjole til mig selv som lige er blevet færdig.






tirsdag den 10. juni 2014

Tillykke med fødselsdagen, Momo

Her kommer et indlæg til min mor, som fylder år i dag.

Efter 3 dage på nyt arbejde er jeg rejst på ferie til Tyrkiet med hele min svigerfamilie. Vi er inviteret af min svigerfar, da han fyldte 70 i søndags.

Tillykke Momo fra os alle. Vi håber, du får en god dag, og I har lige så godt vejr derhjemme, som vi har her.

Her er et sangbillede af børnene foran en babypalme.


mandag den 26. maj 2014

Forårssæt til Mille

I morgen skal jeg starte på nyt job. Jeg går fra det private til den offentlige sektor. Hele denne process har taget en del af min energi. Det er desværre gået lidt ud over frekvensen af indlæg på bloggen. 

Det energi jeg har haft i overskud, har jeg brugt ved mine maskiner, så I skal da lige se den nyeste kreation.

Hos Rappe-Dikke så jeg en smart måde at sy raglan bluser med sømmen udaf, så det ligner coverlock søm. Rygstykket går ned i en bue, så det bliver en tunika.
 
Mille har fået et sæt med en grå/sølv tunika og et par matchende leggins. De er perfekte i det danske forårsvejr, hvor man aldrig kan vide, hvor varmt eller køligt det bliver.
 



Af erfaring ved jeg, at de næste par uger vil blive hårde med en masse nyt at lære på mit nye arbejde. Der vil derfor blive ved med at være få indlæg, men jeg håber, at I stadig har lyst til at læse med. Jeg læser med hos jer dagligt. Det er en dejlig aftenafslapning at cruise gennem blogland og se, hvor kreative I alle har været.

God start på ugen i morgen :-) 

Frugtpose

Da børnene startede i børnehave, havde jeg planer om at sy en schmancy-pancy frugtpose til dem, inspireret af alle de flotte frugtpose jeg har set i blogland. Da vi var på besøg i børnehaven, havde pædagogerne lavet en til dem hver - meget uinspirerende ensfarvet med navnet skrevet på med tusch. 

Dog forsvandt motivationen lidt - eller andre projekter med en højere prioritering meldte sig. Så jeg har faktisk aldrig fået syet nogen til dem. 

En af børnenes rigtig gode veninder henne i børnehaven - eller hendes mor - nævnte, at det kunne være rart med en ekstra pose. De udvalgte noget stof, og jeg udtænkte, hvordan navnet kunne blive skrevet på. Min symaskine kan brodere bogstaver, så der kom et lille mærke på med navnet.




Nu er motivationen kommet tilbage for at lave et par stykker til mine børn. Så jeg kan ikke afvise, at der snart kommer et par stykker mere på bloggen.

God mandag :-)

tirsdag den 20. maj 2014

Køkken-alrum update #1

Vi tilbringer rigtig meget tid i vores køkkenalrum. Det er temmelig stort med højt til loftet - 3,6 m, så der er god plads. I køkkenhjørnet er der en bord-ø, hvor der er plads til et par skamler, så man kan hænge ud, mens kokken er i gang.

I november købte jeg et par stager fra Normann i gul og koral. Det satte gang i tanker om, hvordan gul kunne blive en større del af indretningen.
Jeg fik indkøbt to skamler hos Trævarernes udsalg, som fik en omgang maling med dip dye effekt. Flügger blandede en farve til mig ud fra to på farvekortet. Den blev dog lidt mere pastel gul end, hvad jeg havde forestillet mig. Men med et par lag er den faktisk rigtig god.

Til påske fandt jeg nogle rigtig fine tulipaner i gul og koral, perfekt match til stagerne og skamlerne. Lige så stille begynder det at tage form :-)
 
 
 





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...