mandag den 4. august 2014

Elefanten der blev til et bolche

Vores kamera havde brug for en ny hule. Jeg har én gang før lavet denne toilettaske, og den passer perfekt til kameraet. Jeg har denne gang lavet belægning og kantebånd over sømmene, så den er næsten mere lækker indeni end udenpå. Jeg kan kun takke Line for alle de gode fif, jeg har lært på hendes syskole. Jeg har abstinenser - jeg må afsted igen! 

Mønsteret til denne toilettaske ligner lidt en elefant, og opsyet bliver det tryllet om til en bolchelignende toilettaske. Den er quiltet med pladevat imellem. Den kan med fordel laves med voksdug indvendig. Så vil den være nemmere at tørre af, for evt. tandpasta, makeup eller eksploderet shampoo.

Denne har jeg syet i blomstret bomuld yderst og hvidt bomuld som foer. Sammen med den koralneon lynlås er alt fra Stof2000. Det koralneon tråd, jeg har brugt til at quilte med, er fra BettyP og i en kraftigere kvalitet end almindelig sytråd.

Den er finurlig og sjov at lave. Det er lidt udfordrende med belægningen på sømmene, og finurlig fordi der kun bruges den ene side af en lynlås. Bestemt det hele værd!

På et blogtræf i efteråret blev der efterspurgt en DIY, og nu da jeg har fundet ud af at bruge Google drev, kommer der snart en DIY med mønster.






8 kommentarer:

  1. Super fed. Lækre farver. Fedt design :-)

    SvarSlet
  2. Hvor er den fik - og med lækre detaljer. Drømmer også om en dag at komme på kursus ved Line...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pia :-) Jeg kan kun sige at det er det hele værd!

      Slet
  3. Den er simpelthen sååå fin - virkelig sjov i formen :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette, Ja den er lidt anderledes :-)

      Slet
  4. Den er så fin og så prof lavet :-) den kommer også på min to-do liste

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...