Væk med sutterne!

Der er ingen tvivl om, at sutterne har haft en stor betydning i specielt Mads liv. I maj lykkedes det at smide dem. Vi har varmet op, siden vi var til børnetandlæge i august sidste år.

Vi snakkede om, at de skulle ud på suttetræet hos Onkel Erik og hænge. Men en veninde gjorde mig opmærksom på, at så var de jo nemme at hente igen. Og Mads er meget logisk tænkende, og det ville bestemt blive et issue. Han ville insistere på, at farmand kørte ud og hentede dem igen, inden han ville sove. Så vi fandt på noget andet.

Torsdag den 22. maj pakkede vi sutterne i hver en pose og skrev "Til Julemanden, Fra Mads" og en "Fra Mille". Børnene puttede dem i postkassen (vores egen), og så skulle de sendes op til Julemanden. Vi havde hørt fra Julemanden, at han ville sende en cykel ned til dem hver, som tak for sutterne. Den var ungerne helt med på. Om aftenen lige inden sengetid, da de gerne ville have dem, var vi en tur ude ved postkassen og se, at sutterne var blevet sendt afsted og derfor var væk. Og det blev godkendt.

Dagen efter tog vi ud og kiggede på lidt forskellige cykler sammen med børnene, så vi kunne fortælle julemanden, hvilken en de gerne ville have. Og Lørdag morgen stod der to fine cykler uden for døren. Og lykken var gjort!

Det har fungeret rigtig godt. Mille accepterede, at sutterne var væk efter et par aftenener. Vi havde en 2-timers græde-tur den første nat, hvor hun vågnede, som det eneste. Der gik ca. 3 uger, hvor Mads sagde, at han gerne ville have sin sut, når han skulle sove. Men nu hører vi ikke mere til sutterne. Mille fandt én en dag. Den skyndte hun sig at putte i postkassen.

Alt i alt vil jeg sige, at det har fungeret rigtig godt at sende sutterne op til Julemanden. Det er blevet accepteret, når jeg har sagt, at jeg godt kan forstå, de gerne vil have deres sutter, men de er helt oppe ved Julemanden, og der kan vi ikke komme op og hente dem. 

Så nu er det nogle store børn, vi har, der drøner rundt på deres cykler med støttehjul!