Familiedåbskjolen

Vi har en utrolig elegant dåbskjole fra min fars familie. Den er lavet af fed silke, har en meget porøs krave og smock på ærmer og i livet. Den har haft i alt 13 børn i sig siden 1948, og der er 2 mere på vej.

Pt. ligger den i en skuffe hos os, da det er Mille, der har haft den på sidst. Det var i februar 2011, altså lidt over 2 år siden. Jeg har haft den fremme flere gange og kigget på den, og nu er det ved at være tid til at sende den videre til det næste dåbsbarn.

Der er en rigtig hyggelig tradition om at navn og dato på dåbsbarnet bliver broderet i bunden af kjolen. Det er blevet broderet i hånden af stort set alle mødrene, og den tradition vil jeg gerne fortsætte. Og det er da også oplagt når nu jeg er så kreativ - ville min mor sige. Jeg vil sige at jeg også selv har en forventning om at det må jeg da kunne klare.

Men jeg synes bare, det er så utrolig uoverskueligt. For det skal jo gøres ordentlig, og det med frihåndsbroderi har jeg ikke den store erfaring i.

Jeg har kigget lidt på nettet efter inspiration og hjælp.

Det har i første omgang ledt mig til, hvad jeg mangler af udstyr... Ja ja lidt svinkeærinder må man vel godt ha. Så jeg har købt et broderikit med broderiramme, en nål og en pen, der forsvinder igen over tid. Så kan jeg skrive navnene og brodere ovenpå uden at tråden tager farve.

Tjek, så er jeg klar!

Nu ligger det hele foran mig, og jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal gribe det an. Jeg er tæt på at hive hår ud af hovedet af uoverskuelighed. Men jeg har sat mig for, at jeg vil komme i gang, inden vi flytter.

Så nu må jeg til at udtænke en plan.

Har du nogle gode råd?