lørdag den 28. juli 2012

Velkommen

Så går startskuddet på min blog. Jeg nyder at følge med i jeres krea-liv og projekter, hvilket giver mig en masse inspiration til mine egne syprojekter og nye krea-græsgange, som jeg vil prøve kræfter med.

Jeg håber at jeg også kan være til inspiration for jer, som I er til inspiration for mig. Derfor vil jeg give en smagsprøve på noget af det nyindkøbte som jeg vil sysle med i den nærmeste fremtid.

Vi er lige kommet hjem fra en skøn ferieuge på Norddjurs, hvor vejret var lige som det skulle være. Jeg fik lagt vejen forbi Hornslet som byder på to vildt lækre specielforretninger. Filt og Stof & Stuff. Der kan jeg altid købe mig arm, og når det nu kun er én gang om året jeg kommer i netop de to butikker, gør det ikke noget at jeg køber lidt garn og sager... Dette på trods af at jeg har en regel om at jeg skal have gjort et indhug i mit garnlager før jeg køber nyt...... Der er vel altid undtagelser?!?!? Men denne gang synes jeg, at jeg gik moderat til værks :-) Garn, knapper, bånd og et mønster - det er da begrænset, ik??

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...