I dag er den første hverdag med lillebror, hvor de stolte storesøskende er i børnehave, og farmand er på arbejde. Vi har haft 5 ugers skøn ferie/barsel sammen. 4 uger med lillebror ude i den virkelige verden. Vi har nydt hinanden, en masse besøg og en uge i sommerhus.
I lørdags spillede Dizzy Miss Lizzy i byen, og det kunne vi jo ikke gå glip af. Og med musikglade forældre kan lillemanden ligeså godt lære det fra starten. Han klarede det så flot. Jeg fandt et perfekt sted, hvor der har plads til vognen, og vi kunne se og høre det hele. Og lillemanden sov fra det hele. Det er utroligt, hvad man kan, når man kun har én baby.
Den første dag udenfor familiebabyboblen har lillemanden været på sin første tur i byggemarked. Et ekstra barn sætter nogle krav til indretningen og nogle gør-det-selv projekter. Men indkøbene kræver en tur med trailer, og det er jo klaret med bravour før - hvis jeg selv skal sige det.
Den første uge byder på 3 dage alene med børnene, da farmand skal ud at rejse. Heldigvis går børnene i børnehave og ikke i skole, så vi kan bruge den tid, der skal til for at komme ud af døren om morgenen. Det giver os også nogle dage til at komme afsted i byggemarkedet igen, så farmand ikke skal kede sig i weekenden.
God mandag til dig.
God mandag til dig.
Det ser dejligt ud og lyder som om I har nydt den første tid :-)
SvarSletDejligt at I har haft en god sommer og hvor ser han bare super-skøn ud!! Det sidste billede er fantastisk :-D
SvarSletHåber du får en god uge med tre børn - de store kan sikkert en del selv efterhånden :-) Dejligt at de er stolte :-)
Kh
Mette
Hold da op, MEGET smart med de milestone kort!! Jeg har aldrig set dem før. Jeg har været ok god til at få skrevet ned i børnenes bog, men virkelig dårlig til at få printet de tilhørende fotos ud. Og nu ligger de gemt blandt tusinder af foto-filer. Og også MEGET sød baby :-)
SvarSlet