fredag den 5. juni 2015

Sandalsæt

Nu er det jo ikke kun den kommende baby, der skal nyde godt af, at jeg har en masse tid til maskinerne! Der kreeres også lidt til de to store.

Milles sommergarderobe er meget afhængig af, hvad jeg har i depot, for jeg forsøger virkelig på ikke at købe mere stof end det højst nødvendige.

Jeg har fået for vane at købe fodtøj til børnene et år forinden, da det giver nogle klækkelige besparelser. Det er selvfølgelig også med risiko for at de ikke kan passe det. Men indtil nu er det gået meget godt. Det betyder også, at i år har Mille et par skrig pink Angulus laksandaler. Det spiller ikke helt godt med de lilla og rosa farver, hun gik med sidste år.

Jeg har derfor syet et sæt til hende, som matcher sandalerne ret godt. Kjolen er AOH 5/2015, og gamacherne er de sædvanlige fra Børnetøj 0-4 år.


Her er kjolen på modellen:




Kjolen er ret lang til Mille, men på trods er hun rigtig glad for den. Hvis ikke hun skyder i vejret inden sommervejret for alvor er kommet for at blive, må den lige blive lagt op nogle ekstra cm.

1 kommentar:

  1. Sikke en sød model - den skal Mille nok blive glad for.

    Jeg plejer også at købe fodtøj året før til de yngste børn, men min erfaring er, at føddernes vækst bliver sværere at forudsige, som børnene bliver ældre. Min syvårige bruger sandaler og sko fra sidste sommer. Min 10-årige bruger sandalerne fra sidste sommer, men havde slidt skoene op. Kun den lille på fire er stadig til at forudsige - ihvertfald mht. fodtøj:)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...