tirsdag den 21. januar 2014

Den karryfarvede tiger

Jeg har forsøgte mig med Chrisbukserne igen. Det første par, jeg lavede, var jeg ikke tilfreds med. Og med de smalle børn jeg har mig, var det umuligt at holde dem oppe på plads. Mads havde dem på til gymnastik og pludselig hang de nede om knæene - ikke helt optimalt!

Nu hvor jeg har kastet mig ud i dem igen, kan jeg konstatere, at jeg stadig synes, der er for meget stof foran. Jeg vil derfor bestemt lave nogle ændringer for at gøre dem smallere og tænker at tage noget af breden midt for.

Hvis du har syet denne buks, hvilke ændringer har du så lavet?

Blusen er også ny og de gule tigere matcher godt med de karryfarvede bukser.

Alt stoffet er fra Stof og Stil.

Til sidst lidt billeder af modellen. Han skal altid lige varmes lidt op i model sessionerne.

Sagde du, jeg skulle smile?

Den søde dreng

Pjat-fisen som vi kender ham
 

6 kommentarer:

  1. De er nu noget posede, det må jeg nok give dig ret i - Jeg har ikke selv prøvet det mønster endnu, det er altid udsolgt når jeg er i min lokale stof2000, så jeg kan desværre ikke hjælpe

    SvarSlet
    Svar
    1. De er vildt populære, men i princippet ikke så anvendelige i lege-situationer... Men smarte er de! Jeg håber det snart lykkes for dig :-)

      Slet
  2. Jeg har også forsøgt mig med et par, men var altså heller ikke tilfreds. Jeg tænkte at jeg vil tage et par cm. Ind i siderne øverst, og ligge en cm. Til i benene i nederste del.... Hvis det giver mening. Ved ikke om det vil gøre det bedre, men tror lige jeg giver dem et forsøg igen....
    Kh nanna, Stjernepus

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid godt at give det mindst to forsøg når man prøver noget nyt. Jo det giver rigtig god mening. Det har jeg også overvejet, men jeg er i tvivl om det giver nogle "svingende" ben.

      Slet
  3. Jeg er heller ikke fan (jo, af din Mads, hvor er han sød - og fint med tigerblusen dertil) - jeg har lavet dem én gang, men de blev ikke rigtigt et hit (er svære at komme på cyklen i, f.eks.), og jeg startede med at tage hele 20 cm (!!) af i livet (lagde hvert for- og bagstykke ind med 5 cm). Så passede de fint, men de er altså ikke nogen favorit her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Trine :-) Og han er bare rigtig glad for dem. Tror de er meget behagelige at have på, men ikke særlig gode i legesituationer... Tænker også at inde i en flyverdragt må de blive hevet langt op af benene. Ja det er nok ikke dem der vil blive produceret flest af med den alder de har nu.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...