Sider

mandag den 3. november 2014

Quiltet cardigan

Jeg har syet en cardigan til Mille. Den minder utrolig meget om noget, I måske har set hos Marapytta. I mangel på ikke at skulle på kursus hos hende foreløbigt, har jeg forsøgt selv at sætte en cardigan sammen ud fra forskellige mønstre fra Ottobre. Jeg er vild med de stofbetrukne knapper. Det er måske nok den detalje, jeg er vildest med. Jeg har gennemtrawlet internettet for at finde en instruktion på, hvordan man gjorde, men fandt aldrig en.
Jeg fik dog regnet ud, hvordan man gjorde. Det skal gøres i forbindelse med, at man sætter knapperne på, så det er lidt med rystende hånd de første gange, indtil man lurer processen.
Cardiganen er til den store side - som sædvanligt, men hun mangler heller ikke tøj lige nu, så det er vist ok. Da det er første udgave, er der nogle ting jeg vil ændre til næste gang. Jeg vil lave den højere i halsen på fronten, så den lukker mere til. Jeg ville rigtig gerne sy et kantbånd på i nakken, for at dække sømmen, men jeg kan simpelthen ikke regne ud, hvordan man gør det pænt. Er der mon nogen, der kender en instruktion, eller kan forklare mig, hvordan jeg kan gøre?

Det quiltede stof er fra Stof og Stil, ribben fra Stof2000 og knap-stoffet fra Liberty. Trykknapperne er fra Prym.

Jeg vil slutte af med en anbefaling. Jeg har været til koncert i weekenden med Tina Dickow og Teitur. De gav nogle fantastiske koncerter. Har du muligheden for at høre dem i Tyskland, kan det virkelig anbefales. Det er en helt anden opsætning end til Tina Dickows koncerter herhjemme. Så mange musikalske lækkerier. Hvad har du lavet i weekenden?

God mandag :-)





8 kommentarer:

  1. Den er så skøn! Faktisk er det ikke så svært at skjule sømmen bag et kantbånd. Ved godt nok ikke, om jeg gør det på den rigtige måde, men på "min måde", syr man kantbåndets ene "side" i samtidig med, at man syr ribben på blusen. Herefter bøjes ribben ned (eller op, det afhænger af, hvordan du har vendt det) over den synlige syning og stikkes fast med en syning 1-2 mm fra kantbåndets kant. Uden billeder er det svært at forklare, men skal nok huske på dig, hvis jeg støder på en god DIY :-) Kh Maria

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maria :-) Og tak for guiden. Det skal bestemt prøves næste gang. Og sikke smart at sy det på sammen med ribben. Så bliver sømmen ikke så tyk med symaskinen i stedet for overlocker :-)

      Slet
  2. Hvor er den lækker! De knapper giver dét der ekstra touch - jeg vender tilbage, når jeg kaster mig ud i dem:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette :-) Jeg har faktisk lavet en lille diy som komme på en af de næste dage. Jeg blev så irriteret da jeg ikke selv kunne finde en. Og da jeg så fik knækket koden, tænkte jeg at det kunne andre lige så godt få gavn af :-)

      Slet
  3. Hvor er den fin! Jeg har også spekuleret på hvordan man skjulte sømme med kantbånd-det må jeg lære :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Stine :-) Maria har givet en god beskrivelse. Den vil jeg prøve at følge. Jeg har sidenhen også set en billedvisning af det i en af mine japanske bøger. Men den havde jeg meget svært ved at forstå...

      Slet
  4. Sikke da en masse du også laver.
    Jeg mælder mig klart som følger her. Og hvorfor var det lige jeg ikke har kigget forbi før?

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til Josefine :-) Det har det med at komme i perioder...

      Slet