Sider

tirsdag den 30. april 2013

Japanske sybøger

Der er kommet lidt japanske lækkerier ind af postkassen. Efter at have været på Lines workshop, hvor jeg har lært nogle super fede teknikker og tricks, har jeg helt fået abstinenser efter mere. Men det er vist de færreste, der vil køre fra Sønderborg til København for at deltage i ugentlige sykurser, selvom det frister. Jeg har derfor forsøgt at skyde genvej og fundet noget, der ligner hendes skønne mønstre i nogle japanske bøger.

Jeg har købt en bog med udelukkende pigemønstre og en med mønstre til både piger og drenge, med håbet om at finde nogle gode og anderledes drengemønstre. 








Selvom det er total volapyk, hvad der står, er der nogle rigtig gode og udførlige tegninger. Så det ender med, at jeg kan blive helt ferm til japansk ;-)



En lidt sjov detalje er at der følger lidt reklame med. Der er et labelfirma, der har lagt to typer labels med. I bogen er der billeder med disse labels syet på, så man rigtig kan se, hvor bevendte de er. Men nu har jeg jo næsten lige bestilt en bunke nye labels, så jeg lader mig skam ikke friste.



Nu skal jeg så bare have tegnet af og lavet en prøve model, og se om jeg kan tyde de fine instruktioner.

Ha en dejlig sidste dag i april

15 kommentarer:

  1. Ihh lækre bøger :) Nu er jeg jo så heldig at være geografisk tæt på Line, men måske jeg også skulle vove mig ud i det japanske ;) Hvor har du købt dem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har købt dem på etsy hos en japansk pige hvis butik hedderJapanLovelyCraft. Hun har flere på lager :-)

      Slet
  2. Glæder mig til at læse mere om bøgerne, overvejer selv at købe nogen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal nok give input hen af vejen. Jeg tænker med diverse tricks fra Line i en kombi med den fine beskrivelse bliver det nogle skønne ting :-)

      Slet
  3. Uh, det ser godt og fristende ud.
    God dag
    Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve det af. God aften til dig :-)

      Slet
  4. Cool Line, seje designs!!!
    Glæder mig til at se hvad du får syet :)
    kh Libbie

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er skønne og anderledes mønstre end vi finder fra de sædvanlige mønstermagere :-)

      Slet
  5. Jeg har den første bog, og du bliver så glad for den!!! Du kan sagtens tyde tegningerne!! Jeg har købt mine bøger samme sted som dig :-) virkelig god shop!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror faktisk jeg blev inspireret af at købe netop den efter at have set den hos dig ;-) Hvad har du syet fra bogen?

      Slet
  6. Det ser så spændende ud Line - jeg glæder mig til at se hvad du får syet frem bøgerne. :)

    SvarSlet
  7. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  8. De ser vildt spændende ud, de bøger :) Må jeg høre dig mht. titlen på den ene bog - den på billede nr. 3 - hvor en pige står oppe på en stol? Kunne godt tænke mig den bog...

    SvarSlet
  9. Hej - hvad hedder bogen hvor kjolen er til dit nr. 3 billede? (der hvor en pige står oppe på en stol i en lys kjole)
    Hilsen Anna

    SvarSlet