Jeg havde en gave med til søsteren - et grønt hjemmestrikket pandebånd i perlestrik. Det faldt i god jord, og kom som en overraskelse, for hun havde helt glemt at hun havde efterspurgt et sidste år. Nu håber jeg så bare, at det ikke er for stort, for sådan noget uld giver sig meget.
Det var drønkoldt, og turen ud i byen og i Munkemose blev lidt kortere end forventet, for børnene ville bare ikke have handsker på.
Jeg tog dog en hårrejsende tur ned af en lang rutschebane for at være det gode eksempel. Jeg havde bare ikke taget højde for, at det var ret glat der, hvor man landede. Så i stedet for at lande på fødderne og stå stille, kurede jeg afsted på fødderne 1 meter fremad. Jeg skal da lige love for, at mine skikundskaber blev taget i brug. Men sjovt var det, og for en god ordens skyld skulle jeg da lige prøve igen. Jeg nyder at være afsted med børnene og få lov til at leve min egen barnlighed ud.
Det blev ikke til så mange billeder, for jeg havde ikke lyst til at få mine hænder ud af lufferne. Men lidt skal I da lige se.
Hygge i mosters seng med iPad og Rasmus Klump |
Pandebåndet in action på mit eget hoved |
Improviseret legeplads i Brands passage |
Ups - det er da vist lidt glat |
Uf det sne er koldt! |
Det er simpelthen for koldt det her! |
Det er fedt, når der ikke skal så meget til, før at børnene finder noget at lege med. Her er det bare et område med lidt niveauforskelle, ingen biler og så går det bare løs.
Manden og jeg skal til Odense om 3 uger på kærestetur. Så efter at have indtaget byen i børnehøjde, glæder jeg mig til at indtage den i voksenhøjde :-)
En god gave til din søster med den kulde vi har :-)
SvarSletKh Christina
Ja hun blev også glad for det :-)
SletKh Line
Det lyder som en skøn dag for alle mand - selvom det var koldt. Jeg kan godt forstå din søster blev glad for pandebåndet, det er også super fint, :)
SvarSletTak for det Mette :-) ja det var virkelig en succesfuld udflugt og farmand fik tanket lidt op på mandekontoen.
SletKh Line