Lykken er

når den daglige rutine fungerer, og det giver overskud at være en familie. Tør jeg fortælle, at vi nu har haft to aftenmåltider uden det store bøvl, gråd og ikke-spisende børn?! Eller jinxer jeg det så... Efter en jul hvor sygdom var overskriften, og børnene næsten udelukkende levede af mælk, har de nu fået appetitten tilbage, og vi har rigtig hygget under aftenmåltidet. Det kan virkelig være noget af en udfordring med tvillinger i trodsalderen. De har deres helt egen indstilling til, hvordan tingene skal foregå.

I dag fik vi det store hit Pizza på sten, hvor vi selv laver dejen og saucen. Vi laver en stor portion dej og sauce engang imellem og fryser det ned i portioner. Det er bare så dejlig nemt og mums den er lækker sprød.

Jeg havde dog lidt af en udfordring, da dejen skulle rulles ud. Kagerullen manglede. Bum. Jeg kunne huske at Mads havde fat i den for et par dage siden, men hvad skete der så? Han ved ikke lige hvad en kagerulle er, og at skulle fortælle hvad der er sket for et par dage siden, er han ikke helt gammel nok til. Så jeg måtte ned på knæ og kigge ind under alle møbler, men der var ingen kagerulle at finde. Så er det godt at have en god nabo, hvor man låne.

Manden min endte dog med at finde kagerullen inde under vores seng.

Jeg fik desværre ikke taget et billede af den lækre pizza, så det må I have tilgode til næste gang. Så skal jeg nok tage et billede.

I stedet vil jeg dele året julekortbillede af børnene, hvor de også ligner englebørn. Men det skal man ikke snydes af, de kan være en ordentlig mundfuld de to spilopper. Men nogle skønlinge er de!

Mads' cardigan har jeg strikket, og Milles busseronne (staves det mon sådan) har min mor strikket til mig i 1978. Vi vidste ikke de skulle have taget billeder den dag i legestuen. Men hvor er det hyggeligt at de netop har det strik på :-)